TRAUMEHELING OG FORSONING I LIBERIA

I 1998 etablerede Den lutherske Kirke i Liberia sit program for traumeheling og forsoning.

Programmet arbejder fortsat med de psykiske problemer hos liberianere som blev udsat for brutalitet og traumer under borgerkrigen i Liberia 1989-2003.

Det overordnede formål er at bidrage til at skabe og bevare fred i Liberia ved at styrke samfundet og civile strukturer. Det gør man blandt andet ved at uddanne nøglepersoner fra lokalsamfund og offentlige institutioner i traumeheling og holder kurser og seminarer om emnet. Programmet henvender sig til alle liberianere som har været berørt af krigen – uden skelen til religion eller etnisk tilhørsforhold, og man fokuserer på behovet for at nå frem til forsoning i stedet for at hænge fast i had og gengældelse.

Pastor Korboi M. Weegie er leder af kirkens program for traumeheling og forsoning, som på engelsk hedder Trauma Healing and Reconciliation Program, THRC.

Se filmklip om programmets arbejde blandt traumeramte kvinder (ca. 4 min., engelsk). klik på skærmen nedenfor.

Skilte fra et seminar om traumeheling og forsoning.
Øverst tv.: Vi skal hjælpe vores venner som hjælper os med at skabe fred. (Lad os glemme alt om at gengælde.)
Øverst th.: Alle kan skabe fred. Fredsskabelse er ikke andres opgave, det er alle og enhvers pligt.
Nederst tv.: Før vi kan blive venner med andre, må vi først blive venner med os selv.
Nederst th.: Vi har brug for hinanden, så lad os diskutere fred for alle i vores hjem, lokalsamfund og i hele samfundet.