Barn 13: Otte levede af bedstemors pension - droppet ud af projektet
Pige 17 år. Begge forældre er døde af aids. Som det ældste barn havde hun ansvaret for sine tre yngre søskende, og i juni 2005 tog hun dem med til Addis Ababa hvor de nu bor hos deres bedstemor. De er i alt otte personer som bor i et lille hus. Bedstemoren har kun en lille pension, og derfor kontaktede børnene Win Souls for God. Hendes bror (nr. 12) får også støtte fra projektet. Nu får hun hjælp til læge og skolegang af projektet plus rådgivning når hun er uenig med sin bedstemor Hun går i 4. klasse og skal fortsætte i skolen i hele projektperiodens tre år. / Den 2. januar 2006
Hun er droppet ud af skolen og er ikke længere med i projektet. Hun blev sendt udenfor byen for at passe en syg søster. Da søsteren døde, kom hun tilbage til bedstemoren, men fik ikke lov til at gå i skole igen. Hun er nu rejst til et arabisk land som så mange andre unge etiopiske piger. / Den 5. juli 2007.