GADENS BØRN OG UNGE (projekt nr. 7919)

Gadebarn i sit "hjem" i Addis Ababa.

- Jeg er ikke sulten mere. Jeg bor på børnehjem, og jeg har tøj og venner. Mit liv er godt nu, siger den tidligere gadedreng, Tesfaye.

Win Souls for God hjælper gadens folk og børn, prostituerede og unge kriminelle i Etiopien.

Tiggeri, overgreb, kulde, ydmygelse, sygdom og evig søgen efter mad. Gadelivet er hårdt, og det er hverdag for 100.000 mennesker i Etiopiens hovedstad, Addis Ababa. De fleste er sendt på gaden af fattigdom og sociale problemer, og mange af dem er børn og unge.

Hjælper gadens folk

- Vi prøver at dele kærlighed med gadefolket ved at komme til dem hvor de er, som Jesus kom ned fra Himmelen og mødte os på jorden, siger Gizachew Ayka fra Win Souls for God (WSG).

WSGs medarbejdere opsøger folk på gaden. De bliver venner med dem og giver dem værdighed og respekt. De inviterer gadefolkene til at komme på et værested hvor de kan få mad, andagt, rådgivning og træning i at omgås andre i en normal hverdag.

Værestedet er også en dør ind til WSGs programmer som hjælper gadens børn og unge væk fra gaden og godt i gang med et selvstændigt og værdigt liv. Samtidig giver WSG gadebørnene omsorg og kærlighed og fortæller dem at de har en far i Himmelen.

90 af børnene bor på et af WSGs fire børnehjem i Addis Ababa.

Forebygger at flere ender på gaden

Mange etiopiske familier er så fattige at der skal ganske lidt til før de mister deres hjem og ender på gaden. Forældre har ikke råd til at sende deres børn i skole. Mange sender i stedet børnene alene af sted for at arbejde i hovedstaden, og så er næste generation også fanget i fattigdommen.

WSG hjælper disse familier på flere måder. De har skoler hvor børnene får gratis undervisning og et måltid. Og forældrene får undervisning om børneopdragelse, sundheds- og ernæringslære og lærer hvordan de med små midler kan få råd til at beholde børnene hjemme.

Sådan hjælper DEM

Dansk Ethioper Mission har det økonomiske ansvar for 15 af de gadebørn som WSG tager sig af på børnehjemmet Lighthouse (Fyrtårnet). Her bor 35 drenge og syv piger.
Vores ansvar gælder foreløbigt til udgangen af 2012.

  

Sådan hjælper du

Støt projekt "Gadens børn og unge" - og giv gadebørn i Addis Ababa:

  • mad, tøj og et godt hjem
  • skolegang og uddannelse
  • rådgivning og social træning
  • håb, kærlighed og menneskeværd
  • evangeliet om Jesus Kristus

  

Giv en gave nu  
Hvis du indbetaler din støtte til projektet på anden vis, så husk at mærke indbetalingen: "7919 Gadens børn og unge".

85 procent af din støtte går til WSGs hjælpearbejde blandt gadens børn og unge. De sidste 15 procent går til Dansk Ethioper Mission.

Mere om projektet

Se projektfolder. Print projektpræsentation (et ark).

Vi har lavet et materiale til kristendomsundervisningen i 3. - 6. klasse. Se materialet.
Med penge fra DM i Indsamling 2005 har DEM og WSG kørt projektet "Skolegang til forældreløse gadebørn i Addis Ababa" i 2005-2008. Læs om projektet.

Artikler

Nyheder

Sådan skal mennesker ikke leve
Nu har jeg håb
Tigest hjælper sin mor
Daniel pudser sko
Addis by night

WSG åbner ny skole
Gadebørnsarbejde vokser
DEM tager ansvar for 15 gadebørn

Del