GUDS ORD TIL SIDAMAFOLKET (projekt nr. 7918)

Bodil Lanting og hendes tre kolleger oversætter Det Gamle Testamente til sidaminja.

- Det har bragt os fra mørket ud i lyset, siger sidamakvinden som har lært at læse Det gamle Testamente på sit eget sprog.

Peter Lanting koordinere et projekt hvor voksne sidamaer lærer at læse og skrive.

Bodil og hendes tre kolleger oversætter GT til sidaminja.

Peter lærer voksne sidamaer at læse og skrive.

Sidamafolkets fem millioner mennesker skal have Bibelen på deres sprog - og lære at læse den!

I Hawassa i det sydlige Etiopien har et hold bibeloversættere fra Mekane Yesus kirken og andre kirkesamfund oversat Det gamle Testamente til sidama som tales af omkring 5 millioner mennesker i Etiopien. Det blev de færdige med i efteråret 2009.

Det nye Testamente er i forvejen oversat, og mange siger at de forstår Guds ord meget bedre når de læser det på deres eget sprog.

Nu skal oversætterne i Hawassa revidere oversættelsen af Det nye Testamente, og når det er gjort, bliver hele Bibelen trykt og udgivet på sidama.

Men hvad er det værd at få en bibel, hvis man ikke kan læse?

Mange voksne sidamaer er analfabeter, så derfor har Mekane Yesus Kirken et projekt, hvor sidamaer kan få læse- og skriveundervisning.

Sådan hjælper DEM

Dansk Ethioper Mission støtter med to udsendte medarbejdere: Bodil og Peter Lanting. Bodil er konsulent på oversættelsesarbejdet, og Peter koordinerer læse- og skriveundervisningen.
DEM betaler endvidere løn til Girma Gebicha som er etiopisk medarbejder i læse- og skriveprojektet.

 

Sådan hjælper du

Støt projekt "Guds ord til sidamafolket" - og giv sidamaerne:

  • hele Bibelen på deres sprog
  • læse- og skriveundervisning

Og giv samtidig Mekane Yesus kirken et godt redskab til at nå de sidamaer som ikke er kristne.

Giv en gave nu  
Hvis du indbetaler din støtte til projektet på anden vis, så husk at mærke indbetalingen: "7918 Guds ord til sidamafolket".

85 procent af din støtte gives i form af udsendte medarbejdere. De sidste 15 procent går til Dansk Ethioper Mission.

Del