Fire unge etiopiere lærer folk hjemme i landsbyen at læse og skrive så de kan læse i Bibelen. De unge gør det som et frivilligt arbejde i deres menighed
Af missionær Peter Lanting
Jeg har i længere tid gået og tænkt på at finde en menighed hvor jeg kunne tilbyde læse- og skriveundervisning på frivillig basis. Via Mellesses far så jeg en mulighed.
En stor og ung menighed
Melesses far er en enfoldig, etiopisk landmand som samler unge mennesker i sit hjem i landsbyen for at fortælle dem om Jesus. Mange mennesker fra muslimsk baggrund er kommet til tro. Første gang jeg møder ham, spørger jeg om menigheden han kommer i, er interesseret i læse- og skriveundervisning. Han bliver glad og svarer at det godt kan arrangeres.
Da lejligheden byder sig, besøger jeg en gudstjeneste i menigheden sammen med min amerikanske kollega, Freddie, samt Conni og Mogens Kappelgaard som Melesse arbejder hos som havedreng. Det viser sig at være en menighed med mange unge mennesker og børn. Det er dejligt at se. Kirken, der ser flot ud, er bygget med støtte fra Norge og ligger cirka 20 km sydvest for Awasa. Det tager omkring en lille time at køre dertil ad ujævne "veje" rundt om Awasa-søen. Tæt på Awasa, men en verden til forskel!
Ønsket om at kunne læse Bibelen
Jeg fortæller menigheden lidt om vort tidligere literacy-arbejde og spørger hvem der kan læse deres eget sprog, sidaminja. En del hænder kommer op. Så spørger jeg hvem der ikke kan læse. Også her ser jeg en del hænder. Af de sidste er der mange der gerne vil lære at læse. Nu kommer der en samtale i gang om det med at lære at læse.
En midaldrende kvinde fortæller at hun gerne ville have lært at læse, men aldrig fik muligheden. Hun blev gift som helt ung, og så kunne hun ikke komme i skole. Hun er glad for at hun får chancen nu.
En mand fortæller at når han kommer i kirken i Awasa, så ser han mange med en bibel i hånden. Han har ofte spurgt sig selv hvorfor de ikke har bibler i hans kirke. Jeg kan ikke lade være med at undre mig over hvad der bliver sagt. Vi har en stor Gud som har banet vejen i denne menighed. Jeg har nogle Sidama Ny Testamenter med som bliver revet væk, og folk bliver ved med at spørge efter flere. Der er skuffelse da kassen er tom, og jeg må love at komme tilbage med flere.
Frivillige lærere trænes
Efter gudstjenesten har man fundet tre unge mænd og en ung kvinde som skal uddannes som frivillige lærere. De går i skole i Awasa, men har sommerferie nu og har derfor tid til at undervise. Det bliver aftalt at de skal komme til Awasa og få undervisning der. Vi får lokaler på Tabor Evangelical College, og godt en uge efter går vi i gang.
Vore læsebøger kræver en speciel undervisning som er meget fremmed for etiopiere. Traditionelt står en etiopisk lærer og "lirer lektien af", og elevernes opgave er at tage noter og lære udenad. Endelig ikke tænke selvstændigt! Og i vores materiale kommer bogstaverne ikke i alfabetisk rækkefølge hvilket er meget forvirrende for folk. For hvordan kan man lære at læse uden at kende hele alfabetet?
De fire frivillige lærere bliver undervist i hvordan de skal undervise de forskellige dele af hver lektion, og prøver det så af på hinanden.
En dødssyg deltager
I frokostpausen finder vi ud af at en af de frivillige er syg og ikke kan spise noget. Han bliver sendt til en klinik og kommer tilbage med en diagnose som ikke giver mening for Freddie som også er uddannet sygeplejerske. Hun går tilbage med ham og ender senere på en anden klinik. Her beholder de ham. Han har lungebetændelse og flere andre sygdomme på en gang, så de går i gang med antibiotika og tapper vand af hans lunger.
Lægerne siger at hvis han havde været hjemme, ville han formodentlig være gået i koma for ikke at vågne op igen. Man kan ikke lade være med at tænke over det: Hvad nu hvis han ikke havde meldt sig som frivillig lærer? Det betyder også at han ikke kan deltage i undervisningen, men det indhenter han nok.
Lærerne begynder at undervise
Efter en uges undervisning får lærerne beviser ved den efterfølgende søndagsgudstjeneste. Flere af vore DEM-kolleger deltager, og det er en meget festlig oplevelse. Efter gudstjenesten bliver der solgt flere Ny Testamenter, og også alle læsebøger bliver solgt. Folk bliver ved med at spørge efter flere.
Om fredagen begynder undervisningen i menigheden. Jeg kører derud, og efter et stykke tid er kirken fyldt med elever. Flere end 100 er mødt op for at få undervisning, og de fleste har lærebøgerne med. Der er unge skolebørn som allerede har visse læsekundskaber, og der er ældre for hvem det er første gang. Der er en entusiasme i gruppen som er dejlig at opleve. Her er der gang i noget.
Mit håb er at denne menighed vil stå som et godt eksempel for andre menigheder, og at frivilligt arbejde vil blive oplevet som en velsignelse. Mellesse fortalte om er en anden menighed i nærheden som også gerne vil modtage undervisning. Det kan man kun glæde sig over.
En lektion i sidama læsebogen består af:
Et nyt bogstav introduceres ved hjælp af et billede.
En tilhørende historie som læreren læser for klassen.
Stavelser som bruges i nye ord..
Grammatikøvelser eller lignende.
En historie som skal læses af eleverne.
Skriveøvelser.
Peter Lanting
Koordinator for et literacy-projekt som tilbyder læse- og skriveundervisning til voksne sidamaer i Sydetiopien.
