Det er hårdt at være gadebarn. Men nu tjener Daniel penge på at pudse sko for folk, og så går det bedre

Af Hanne Tudlik Jessen og Sewit Ketema

- Jeg er nummer tre af fem børn. Min far er død, jeg har aldrig kendt ham. Min mor og mine brødre bor stadig i Bahdar. Mor har et meget lille hus og sælger grønsager ved vejen, fortæller Daniel Meteke.

Daniel er omkring 12-14 år gammel. Han kommer fra Bahdar i det nordlige Etiopien og har boet på gaden i Addis Ababa i cirka tre år.

- En gang stak jeg af sammen med min søster, og da jeg kom hjem igen et par uger senere, fik jeg bank af mor. Da jeg kom til Addis Ababa, skulle jeg egentlig kun på besøg. Men jeg så blev jeg her, for jeg troede at her var bedre end hjemme. Da jeg var lille, kunne jeg bare sidde ved vejsiden, og så gav folk mig penge. Jeg har aldrig gået i skole fordi jeg ikke blev hjemme hos mor.

- Det er meget hårdt at bo på gaden fordi jeg er barn. Uden et sted at bo og uden mad, og så har jeg haft malaria en del gange.

Vil gerne gå i skole

- Før sov jeg på Churchill Road tæt ved floden. Det var meget koldt. Nu lejer jeg et værelse sammen med en ven. Vi betaler 65 birr om måneden. Jeg finder mad i folks affald, og somme tider beder jeg om mad på en restaurant. Jeg bærer ting på markedet. Jeg kan ikke lide at tigge, forklarer Daniel.

- Efter jeg har mødt Win Souls for God (WSG), er det blevet bedre, og jeg er glad. WSG har givet mig pudsegrej, så nu tjener jeg penge ved at pudse sko for folk.

Daniel kom i kontakt med WSG på et af deres opfølgningscenter i byen for lidt over et år siden. Hans søster lever også på gaden i Addis Ababa. Hun kom også til WSG, men da de hjalp hende med et sted at bo osv., solgte hun det hele og forsvandt. Men Daniel har planer for fremtiden:

- Jeg håber på at komme i skole og senere få et job så jeg kan hjælpe og støtte min familie, siger han.

Bragt i DEM-Bladet nr. 1 Februar 2005