EN FREMTID FOR LIBERIA (projekt nr. 7940)

Kirke for hele mennesker

I Liberia vil mange gerne høre evangeliet. Folk spørger efter en præst eller evangelist og inviterer Den lutherske Kirke til landsbyer og områder hvor den ikke er i forvejen. Etablerede menigheder efterlyser mere undervisning i den kristne tro.

Samtidig er kirken meget bevidst om at Gud har omsorg for hele mennesket. Derfor er kirken også særdeles aktiv med for eksempel aids-projekter, klinikker og sygehuse, skoler for børn og unge, forsoning efter krigen og rehabilitering af tidligere børnesoldater. Det er alt sammen områder hvor behovet er enormt stort fordi Liberia er et fattigt land der er ved at kæmpe sig op af bombekrateret fra borgerkrigen i 1989-2003.

Kirkens alsidige indsats tænder et håb for fremtiden i Liberia, men den har brug for hjælp til at løfte de mange opgaver i menigheder og samfund.

Sådan hjælper du

Støt projekt "En fremtid for Liberia" - og hjælp Den lutherske Kirke med at:

  • forkynde evangeliet i Liberia
  • bringe samfundet på ret køl gennem forsoning og uddannelse
  • forebygge og lindre sygdom

85 % af din støtte går til kirkens arbejde i Liberia. Det sker i form af udsendte medarbejdere og penge. De sidste 15 % går til DEMs koordinering af opgaverne fra Danmark.

Mere om projektet

Se projektfolder. Print projektpræsentation (et ark). 

Artikler:
Kirken har et særligt budskab til mennesker i Liberia

Projektnummer:

7940

Kategori:

Mission på tværs

Fokusområder:

Alle områder