Herren er opstanden. Trods alle vanskeligheder og savn af familie, så er der opstandelsens virkelighed at glæde sig over: "Ved din hjælp stormer jeg volde, ved min Guds hjælp springer jeg over mure" (Sal 18,30). Glædens fundament er at opstandelsens og syndsforladelsens virkelighed hører sammen. Glædelig påske! 

Reklamere for Lay Training Centret

Som konsulent for Lay Training Centret er det en af mine opgaver at tage rundt i de forskellige pastorater og fortælle om vores uddannelsescenter her i Totota og opmuntre dem til at sende folk til uddannelse på centret. Sådanne anledninger har der været to af.

Den første kom da Inge var til kvindekonference på LTI i Lofa sammen med Ingrid. De var væk i tre dage. Det var vores centerleder Jesse Kings kone Mabel også. Så vi to slog os sammen, Jesse og jeg, og tog på tur: først noget koldt at drikke da dagen gik på hæld, fredag aften på Coocoo Nests coffee shop, restaurant og hotel lige uden for Totota. Der planlagde vi lørdagen og søndagen. Lørdag ville vi tage ud på Distriktets nyplantede gummiplantage og søndag til det nyetablerede pastorat Gibi Pastorat i German Camp.

Lørdag morgen tog vi så af sted til distriktets gummiplantage en times gang øst for Totota. Kirken har fået 50 acres = 20,23 hektar land foræret til plantage. Vi konstaterede at de nyplantede gummitræer nu var store nok til at blive udplantet. Om syv år, når træerne er groet til, vil de give distriktet en meget pæn indtægt. Jeg fik fem nyskud af et kinesisk kaffetræ med hjem. De er nu plantet i haven i Totota. Så når der kommer frugter, skal vi se om der kan komme en kop kaffe ud af det.

Palmesøndag i German Camp

Søndag - palmesøndag - tog vi så til German Camp. Navnet kommer af at det var tyske firmaer der i sin tid etablerede denne gummiplantage. Vi kørte i ca. en time hvoraf de 15 minutter i selve plantagen. Den er stor. Man siger faktisk at det er disse store gummiplantager, som begyndte med Firestones ved kysten som er verdens største, der har reddet regnskoven for ikke at forsvinde og dermed ændre klimaet radikalt. Men regnskovens kæmpestore træer har jo givet anledning til Liberias større eksport af tømmer. Disse kæmpe træer findes nu kun i det nordlige Liberia. Men der er altså plantet mange træer - gummitræer - siden, og det har altså været med til at bevare fugtigheden og dermed bevaret regnskovsklimaet.

Da vi kom frem til Camp 1 (der er fem camps, dvs. lejre,  i plantagen) var kirken dekoreret med palmegrene, og under indmarchen bar kor og præster palmeblade i hænderne. Jeg var blevet bedt om at prædike og sige noget om begivenhederne i ugen op til påske. Det var også aftalt med Jesse King at jeg skulle sige noget om vigtigheden af at blive undervist i Guds ord. Der har f. eks været så megen sammenblanding af kirkerne under krigen som har betydet at lutherske kristne forældre tøver med at lade deres børn døbe af frygt for at barnets synd skal komme på forældrene - sådan bliver de nemlig advaret fra de andre kirker. Så er der virkelig brug for undervisning i hvem der har taget vores - også børnenes - synd på sig.

Vi sluttede af med middagsmad i plantagemanagerens bungalow. Han er medlem af den lutherske kirke. Jesse og jeg var enige om da vi kom hjem, at vi egentlig havde haft en helt god weekend.

Langfredag i Suakoko

En anden anledning til at promovere Lay Training Centret fik jeg så igen allerede Langfredag. Jeg havde egentlig besluttet mig for ikke at tage af sted. Det var trods alt Langfredag. Men det var jo Skt. Lukas ved Phebe der havde inviteret, og det var nok udslagsgivende til at vi besluttede at tage dertil. Jeg havde fået emnet: "Vigtigheden af lægmandsuddannelsen i LCL".

Vi havde ikke haft mulighed for at melde ja tak til invitationen. Der var ikke noget mobilnummer på brevet. Men sådan gør man. Man inviterer, og så håber man at den man inviterer, så også kan komme. Hvis ikke vedkommende gør det, finder man hurtigt på noget andet. Der er som regel nok af programpunkter, og man er som regel meget bagefter ved et sådant årsmøde. Men Inge og jeg kom og tilbragte nogle timer i Suakoko hvor mødet blev holdt.

Det var også godt at se Henry (som arbejdede for os i huset i sin tid) og som nu er diakon, og Moses Bondo som også var diakon allerede dengang. Moses Jeogbor som Birgit Søgaard i sin tid opfordrede til at læse til præst, er nu sognepræst ved Skt. Lukas. Jeg kalder ham den smilende præst fordi han altid har et smittende smil på læberne. Og det er altid festligt at være sammen med ham.

Det blev en rigtigt god oplevelse for os begge. Der blev også lejlighed til et lille interview til den lokale kristne radio. Dem er der faktisk mange af her i Liberia. Det var godt at komme lidt uden for Totota og opleve lidt andet. Så det blev trods alt en god Langfredag som jo her hedder Good Friday. Den var bestemt ikke god for vor Herre Jesus Kristus, men den er bestemt god for os. Hjemme lyttede vi til Primus' CD: "Syv dage i Jerusalem," og så var der ligesom lagt op til påske for os.

Min arbejdsopgave

Til slut: Da det tilsyneladende ikke har været helt klart i vores bagland hvad min arbejdsopgave består i, har jeg lige lyst til at summere op: Tiden indtil nu har gået med at få huset istandsat og få os etableret og indøvet rutiner da livet her ikke bare er en trykken på knapper og åben for vandhaner. Det skrev vi om sidst. Jeg har også haft anledning til at prædike ved flere lejligheder og løse forskellige småopgaver for kirkekontoret.

Mit primære arbejde har to strenge:

Streng 1: Teologisk konsulent for Lay Trainig Centret

Den første streng er at være teologisk konsulent for Lay Training Centret. Dvs. at jeg skal være lederen behjælpelig med at der sker noget her på undervisningsområdet. Der er en director (Jesse King) og en vice director (Lydia Manawu Weagba). De to og jeg har de sidste måneder udarbejdet først et målsætningspapir med visioner, mål og handlingsplan for de næste tre år. Ud fra det udarbejdede vi en undervisningsplan for disse tre år samt lagde budgetter for alle de tre år således at vi nu kan præsentere det hele for kirkens partnere på deres møde i april.

Jeg har endvidere ud fra vores målsætningspapir og treårs plan udarbejdet en brochure som nu skal trykkes og sendes ud i pastoraterne. I denne brochure finder man også kalenderen for LMTC, og enhver kan dermed orientere sig om hvornår der er undervisning på centret, og hvilket niveau eller modul der undervises i.

For at få eksamensbevis skal man mindst gennemføre niveau 1-3. Hvis man derefter ønsker at blive ordineret diakon i kirken, skal man fortsætte til niveau 4. Hvert Niveau har en varighed af 3x3 uger. Det har været en spændende proces. Vi skal nu til at udarbejde en fagbeskrivelse, så lærerne ved hvilke delemner der skal undervises i under hvert fagområde. Foreløbig er vi tre undervisere, men planen er at vi skal ud og finde egnede timelærere ud fra præsteflokken. Herefter kan vi lægge en egentlig timeplan. Så vi har en del at se til endnu inden det første kursus åbner til september. Det bliver en stor festdag!

Ud over de lange kurser tilbyder vi kortere weekendkurser for dem der ikke kan være hjemmefra i længere tid. 

Endvidere har jeg udarbejdet en studieplan for de diakoner kirken ønsker at kalde til præster i pastorater oppe i landet. Det bliver et års studie af fire moduler hvor man skal have bestået niveau 4 i diakonuddannelsen for at påbegynde. Jo, en konsulents arbejde er mangeartet. Det som er det spændende moment og som kan få det hele til at falde til jorden med et brag, er om kirkens partnere vil gå ind og give støtte til disse programmer eller ej. Uden støtte udefra kan de simpelthen ikke gennemføres. Men vi tror på at der vil kunne findes midler, så stedet her kan leve op til sit nye navn: Theological Training center & Bible school - for Lay Leaders and Ministers.

Streng 2: Konsulent for efteruddannelse af diakoner og præster

Den anden streng i min arbejdsopgave er at være konsulent for CEP & CED (Continuing Education of Pastor and ordained deacons). Det vil sige hovedsagligt at jeg er med til at arrangere efteruddannelseskurser for diakoner og præster. Vi har indtil videre haft to seminarer for diakonerne (december og januar) og en for præsterne (januar). Det er der skrevet en lille artikel om i DEM-Bladet. Vi skal nu i maj have et dagskursus som vi kalder for Biskoppens Dag. Det er en dag hvor præsterne bliver samlet og informeret om hvad der skete på partners møde og hvilke tanker biskoppen har, og dermed sætte fokus på præsteansvaret i menigheden.

Vi skal også til at planlægge næste efteruddannelseskursus som skal være i efteråret. Jeg har fået en kursussekretær til at hjælpe mig med det, således at vedkommende skal udføre det i praksis som vi planlægger. Det er en stor praktisk hjælp, specielt når vi kommer frem til tiden for indkøb af mad m.m. og arrangere med kogekoner og andre køkkenmedhjælpere.
Så har jeg også været i gang med sammen med generalsekretæren i kirken at udarbejde en ansøgning om genopbygning af LTI bl.a. på baggrund af en billedserie vi tog da Inge og jeg var på LTI i november for at besigtige stedet for kirkens tidligere gymnasium.

Nå, denne fællesmail blev lidt længere end beregnet. Men jeg synes at det var passende med en sådan lille status for mit vedkommende.

Finn

Tilbage til Inge og Finn Hougaard