Fællesmail fra Inge og Finn Hougaard, den 31. oktober 2006
Kære venner.
Somme tider skal man fatte sig i korthed. Men jeg havde lige lyst til at sende en lille mail til jer.
Inge og jeg måtte en tur til Monrovia i dag tirsdag da vores generator gik i stykker og mekanikeren i Totota ikke kunne reparere den. Inge skulle aflevere de sidste skolepenge og skolematerialer til den tredje rådgiver til børnene i Aidsprogrammet, som ikke var hjemme da uddelingen fandt sted i forrige uge, og så var det blevet tid til fornyelse af både opholds- og arbejdstilladelse. Vi håber at vi når det hele i morgen. Eleverne venter i Totota på de sidste lektioner i tidshistorie.
Udflugt med eleverne
Og det er netop lige eleverne jeg ville skrive om.
I lørdags var vi på udflugt. Bilen blev så godt og vel fyldt, og turen gik til Sanoyea en lille by 20 km fra Totota ad en kuperet grusvej. Vi besøgte nedstyrtningsstedet for det Pan Am fly der i 1951 styrtede ned lige uden for Sanoyea. Alle 40 passagerer og besætningsmedlemmer døde. Der var kun én overlevende, en lille dreng som så nu må være omkring de 60 år.
Hvor underligt det end lyder, var et par elevers kommentar til netop at en lille dreng overlevede: Gud er barmhjertig. Det er den dobbelthed vi hele tiden møder hos liberianere. Midt i den mest skrækkelige ulykke er der dog noget at sige Gud tak for. Det er tankevækkende.
Vi besøgte også børnehjemmet i Sanoyea som en dansk missionær, Kirsten Marie Jensen, grundlagde i 1944. Det er meget vel bevaret og bliver nu brugt til skolebygning. Og træværket er stadig lige sundt, og kun et lille hjørne er angrebet af termitter. Årsagen er at finde i at huset står på sten! Der er solidt funderet.
Det var en rigtig god dag som blev fulgt op om søndagen hvor Inge og jeg tog 12 elever med til gudstjeneste i Phebe. Og det var dejligt igen at være til gudstjeneste der og møde kendte også fra 80'erne.
Men det var sådan lige, hvad jeg havde lyst til at dele med jer. Og så er tørtiden godt inde over os, og varmen er kommet godt og vel tilbage.
