Fællesmail fra Ruth Osmundsen, den 26. september 2007
Kære venner og familie.
Millennium fejring
Der er sket rigtigt meget siden I hørte fra mig sidst. Det helt store er at vi har fejret årtusindskifte her i Etiopien, og nu er folk her også med i det 21. århundrede. De følger den gregorianske kalender i stedet for den julianske som vi gør i Vesten, og det betyder at vi i dag har den 15. Meskerem år 2000. Året har 13 måneder (12 af 30 dage og en 13. med fem eller seks dage alt efter skudår) og begynder ifølge vores kalender den 11. september.
Fejringen har været præget af at vi i EvaSUE sammen med en komité af ungdomsledere på landsplan fra de forskellige kirker har stået for tre store koncerter med en kendt etiopisk kristen musiker, Sammy der til hverdag bo i USA. Sammy og hans kone ,Ayda, har fået som vision at afholde takkekoncerter flere steder her i landet for unge med fokus på hvad Gud har gjort for landet. Temaet for koncerterne har været salme 24,6, hvor der i den etiopiske bibel står noget i retning af: ”Denne generation er en generation, der søger dig, Gud.”
Mit arbejde i forbindelse med koncerterne har været alt fra at køre rundt om natten og sætte bannere og plakater op til at flytte stole, hente diesel, pynte scenen og fyre fyrværkeri af. Det har været skønt at være en del af et velfungerende og meget hårdt arbejdende team, og virkelig fantastik at alt lykkedes til alles tilfredsstillelse. Der kom omkring 10.000 unge til koncerten tirsdag aften, der varede fra 22 til 05 om morgnen – nytårsaften/nat. Den efterfølgende lørdag og søndag holdt vi ligeledes koncert, og også her var der om ikke helt så stort et antal mennesker, så stadig nok til at kunne fylde en af de største kirker i byen.
Vi i teamet var ret smadrede efter alt arbejdet i forbindelse med koncerterne, og jeg er virkelig imponeret af de andres indsats der var alt andet end hvad man kan forvente at folk der arbejder frivilligt. Sammen med min chef, Zelalem og mine bofæller Josephine og Erika, bestemte jeg at vi skulle invitere teamet hjem til middag hvor Sammy, Ayda og Zelalem så ville komme og overrække takkegaver. Vi havde en rigtig hyggelig aften, og Josephine og Erika synes det var helt rart at få sat ansigter på dem jeg arbejder sammen med.
Staff retreat
Her i weekenden har vi været på staff retreat. 17 EvaSUE ansatte var af sted i fire dage, og det har været rigtig skønt. Vi tog til Wollisso som ligger 110 km sydvest for Addis, hvor der er et feriested med svømmepøl og skøn natur.
Her have vi evaluering af dette års arbejde og den enkelte medarbejders indsats, og så brugte vi et par dage på at planlægge det kommende års arbejde.
For mit vedkommende så håber jeg meget på at kunne bruge endnu mere tid sammen med de studiestedsgrupper som jeg er ansvarlig for. I tillæg har jeg fået ansvar for EvaSUE’s hjemmeside og vores nyhedsbrev, så hvis I ønsker at få det tilsendt (på engelsk) så lad mig høre fra jer.
Tror dette bliver alt i denne omgang. Skal på retreat igen i weekenden. Denne gang med DEMs ansatte og jeg tror det bliver rigtig hyggeligt.