Andagt Af Kenneth Kjær Nielsen, Herning

Vi får nu snart lov til igen at mindes og opleve påske. Vi får lov til at følge Jesus på hans sidste rejse op til Jerusalem. Vi skal være med ved indtoget i byen palmesøndag og svinge palmegrene, sidde med ved (nadver)bordet skærtorsdag aften og bliver ført helt frem til korset langfredag!

Det er min bøn at vi må få lov til at se Guds store kærlighed i Jesu død: At Gud elsker os mennesker så højt at han ville give sin egen søn for vor skyld. Vi må bøje os for den hellige Gud og knælende bede om tilgivelse for vores egen synd. Da vil Gud i sin barmhjertighed tilgive os alle vore overtrædelser og rejse os op til et helt nyt liv – et evigt liv – ligesom han oprejste Jesus påskedag til evigt liv. Denne mægtige opstandelseskraft vil Gud også lade virke i os når vi på hans ord inviterer vores nabo med til påskefest. Så er vi nemlig medarbejdere i den opgave som allerede Johannes Døberen grundlagde, og som har været kirkens mission lige siden:

”At lære hans folk at kende frelsen i deres synders forladelse, takket være vor Guds inderlige barmhjertighed, hvormed solopgangen fra det høje vil besøge os for at lyse for dem, der sidder i mørke og i dødens skygge, og lede vore fødder ind på fredens vej” (Luk 1,77-79).

Måtte det blive påske i dit og mit liv hver dag. Glædelig påske!

Bragt i DEM-Bladet Nr. 2 April 2010