Andagt af Duruta Weber, Odense

”Mærkeligt at vi valgte KORSET som det symbol der samler os. Det er naturligvis let at genkende. Det er en enkel form med rene linier. Ja, det er nærmest…smukt. Så smukt at man næsten glemmer HVAD det er.” (”Menneskesønnen”, skrevet og tegnet af Peter Madsen.)

For 14 år siden kom vores ældste datter til verden, og vi frydede os over vores nyfødte pige. Én dag gammel finder vi ud at der er noget rivende galt, og de følgende turbulente dage og måneder bliver det konstateret at vores lille pige er multihandicappet. Verdenen sank i grus, og det var svært at få øje på en kærlig Gud. Det har taget mange år, og meget er fortsat uforståeligt, men ét har jeg erfaret: Gud kan føre én igennem det svære og uforståelige så man kan overleve, også i troen på at Gud er kærlighed. Hør Esajas 57,15: ”For dette siger den højt ophøjede, som troner for evigt: Jeg bor i det høje og hellige og hos den, der er knust, hvis ånd er nedbøjet, for at oplive den nedbøjede og oplive det knuste hjerte.”

Guds store kærlighed til os har han dog mest af alt vist i Jesus. Jesus som gennem sit liv og levned udfordrer os til at tro på hans ord, at han er livets vand, livets lys, sandheden, livet og vejen til Gud – fordi det er ham der siger det. Men mest af alt er Jesus vores frelser og forsoner.

I ovenstående citat får Peter Madsen i få enkle og dog sigende ord og tegninger sat fokus på omdrejningspunktet i kristendommen. Korset som Jesus frivilligt valgte at gå ind under med dets ydmygelse og ubeskrivelige lidelse, er blevet vores redning og frelse. Hvilket paradoks at et grufuldt torturinstrument er blevet det dyrebareste der er givet denne verden, et symbol på Guds suveræne kærlighed, tilgivelse og barmhjertighed – og hvad kan være smukkere end det!

27. april 2010