Oprydning og kapacitetsopbygning frigør nye ressourcer til kirkens forkyndelse, uddannelse og sundhedsarbejde i Liberia.

Af Anna-Kathrine T. Pedersen, sekretær for international mission

Det hele spidsede til i 2009. De internationale partnere var i stigende grad begyndt at formidle statsstøtte til udviklingsprojekter i Den lutherske Kirke i Liberia. Det betød at kravene om afrapportering og bogføring blev mere strikse, og kirkens administration kunne ikke følge med. Midt i det hele sad en ung generalsekretær bag høje bunker af papir og endeløse rækker af ubesvarede mails. Folk gik ind og ud af hans kontor for at få svar på alle deres spørgsmål. Ingen havde rigtig respekt for ham længere, og dog var han, næstefter biskoppen, den som bar det største ansvar for kirkens anliggender. Utilfredsheden var mærkbar, både indadtil i kirken, men også blandt partnerne. Noget måtte gøres.

Først rydde op

Kirkens fire partnere lovede at støtte en opbygning af kirkens kapacitet til at klare de nye udfordinger. Processen begyndte med kirkens strategiplanlægning. En femårig strategiplan lå færdig i april 2010 og er nu ved at blive gennemført.

I 2010 sendte Dansk Ethioper Mission Rie Lukowski til kirken som administrativ konsulent. Det satte skub i nye tiltag. Første skridt handlede om at rydde op i bogstaveligste forstand. At få orden på generalsekretærens kontor og få styr på procedurer omkring kirkens ansatte medarbejdere, deres arbejdsvilkår og forpligtelser. Næste skridt var at knytte kirkens ledelse tættere sammen med kirkens afdelinger og menigheder rundt omkring i landet. Den fase er man stadig i fuld gang med. Formålet er at skabe en større fælles forståelse af hvad og hvem kirken er, og at kirkemedlemmer i ”marken” forstår sig som en integreret del af kirken.

Som med fredagsrengøringen derhjemme, hjælper det også i kirken på overskuddet når der er ryddet op. Det frigør nye ressourcer til kirkens kerneydelser: forkyndelse, uddannelse og sundhedsarbejde.

Meget er nået

Kirken er nået rigtigt langt på kort tid. Det skyldes ikke mindst den positive indstilling som stort set alle i kirken har haft til processen. Det kræver sit at tilpasse sig nye rutiner, men resultatet ser ud til at være en langt større sammenhængskraft og fælles vision for kirkens arbejde.

I april 2012 skal kirken vælge ny biskop og øverste ledelse. Det store spørgsmål bliver da om den nye ledelse vil tage fat på kapacitetsopbygningsprocessen der hvor den gamle slap. Fra partnernes side vil vi støtte at alle de positive forandringer og tilegnede erfaringer, som kirken har med sig efter de sidste to-tre år, kommer til at danne udgangspunkt for den nye ledelse når den tager over efter valget.