UD AF SLUMMEN

Slumbeboerne flytter til bedre forhold, og kirken flytter med.

Af pastor David Titus, Francistown

I årene omkring årtusindskiftet flytter mange af beboerne i Francistowns slumområder til Gerald Estates, et stykke land som regeringen har købt til formålet.

Nogle flytter inden drikkevandsforsyning og kloakering er på plads i området, og alligevel får alligevel bedre forhold der end de havde i de overfyldte områder de kom fra. Byggeriet har taget lang tid, men i dag har husene rigtigt taget form. Gerald Estates er vokset meget og vil vokse endnu mere, og slumområderne er blevet jævnet med jorden.

Præsterne David og Mayfly sammen med den familie som lægger hus til kirkens aktiviteter i Gerald Estates.

Slumområderne er i dag jævnet med jorden.

Kirken flytter med

Missionsbefalingen beordrer kirken til at gå ud og gøre alle folkeslag til disciple. Det rigtige for kirken var derfor at følge sine medlemmer til Gerald Estates og fortsætte det som den gode Herre havde begyndt i dem gennem slumprojektet. Kirken begyndte at samle de kristne i Gerald Estates.

Kirken har ikke selv en bygning i området, men en af de kristne har givet os lov til at bruge hendes families grund hvor vi holder gudstjeneste hver søndag. Søndagsskolegruppen og bibelstudiegruppen mødes også der, og Gerald Estates er i dag centrum for menighedens udadrettede arbejde. Kirken leder efter en grund hvor vi kan opføre en lille bygning fordi det er meget upraktisk at samles i et privat hjem. Ejerne har dog altid budt os velkommen i deres hjem, og vi takker Herren for den families åbenhed over for kirken.

Lad os lovprise Gud for det arbejde som begyndte med en indsats for de særligt underprivilegerede i Francistown!

Læs også: Kirkens slumarbejde i Francistown 

Stor udvikling

Botswana er i rivende udvikling. Målt i bruttonationalprodukt er landet i dag nr. 60 ud af 182 lande. I FNs indeks for menneskelig udvikling er Botswana dog nede på plads nr. 125 fordi indekset beregnes ud fra forventet levealder, uddannelsesniveau og levestandard. Myndighederne arbejder på at forbedre den situation ved blandt andet at udbygge skoler og sundhedssystem og flytte folk ud af slumkvartererne.

3. marts 2010