Om fredagen går mange af børnene i skole, men der er også stadig mange børn i Etiopien som ikke går i skole, så derfor forventede vi trods alt at der ville komme en lille flok børn. Fredag formiddag kom der ikke et eneste barn! Abraham sørgede derfor for at få det annonceret tydeligt at der efter middagspausen ville være program for børnene ved vores telt. Så skuffelsen var stor da vi endnu engang måtte konstatere at der ikke kom nogen børn. Vi kunne se dem sammen med deres forældre på pladsen, men de fik ikke lov til at komme over til os.

Først da fortalte Abraham mig at det ville være mere passende at invitere børnene til at komme til møde kl. 7 om morgenen inden programmet for de voksne begynder. I etiopisk sammenhæng er det ikke passende at børnene er til møde sideløbende med de voksnes program. Derfor blev det nu annonceret at der ville være møde for børnene lørdag morgen kl. 7.00. Det hjalp.

Grebet af forkyndelsen

Lørdag morgen havde vi en lille flok på 30 børn. De nød at høre om Jonas og hans reaktion på Guds kald til at gå ud som ”missionær” til et fremmed land og forkynde Guds ord. Alle var helt vilde med at få en tegning at farvelægge, selv de store drenge på 12-14 år. De var også meget grebet af forkyndelsen hvor man folder et stykke papir først til en båd, så til et hus, til en flyvemaskine og til sidst til en rumraket – alt sammen ting som kan gå i stykker hvilket illustreres ved at papiret rives midt igennem. Og helt solgt var de da vi så kunne vise dem at der ud af det iturevne papir var blevet et kors. Korset, Jesu død og opstandelse, Guds kærlighed til os, som intet kan ødelægge eller tage fra os (Rom. 8,38-39). Det skulle prøves igen og igen, og hele tiden fortalte de til hinanden hvordan alt hvad vi kan ønske at fylde vores liv med, kan tages fra os eller ødelægges på nær Guds kærlighed til os i Kristus Jesus. Da vores program var forbi, blev de fleste af børnene, og der blev tegnet, farvet og foldet papir.

Inden vi gik hver til sit, fortalte vi børnene at der ville være program for dem igen efter middagspausen, og alle nikkede og sagde ja, så vores skuffelse var stor da der om eftermiddagen ikke kom nogen børn til det annoncerede møde.

På dette tidspunkt var programmet for de voksne ved at begynde, og det var grund nok til at børnene ikke kom til os. Dog kom der stille og roligt i løbet af eftermiddagen flere og flere børn og satte sig nede i vores hjørne af pladsen så vi kunne hygge, tegne og folde papir, men sang og forkyndelse blev der ikke mulighed for.

Fra konferenceledernes side var der lagt op til at vi skulle forvente rigtigt mange børn til vores møde søndag morgen kl. 7, så vi var noget spændte på hvordan det ville gå. Det viste sig dog at det stort set var den samme gruppe børn som vi havde haft om lørdagen, dog havde mange en ven med så vi havde omkring 50 børn. Endnu en gang var børnene meget optaget af forkyndelsen. Denne gang om kirkens største fjende og forfølger, Paulus som møder Kristus og derefter selv bliver missionær. Igen var alle børn, store som små, optaget af de efterfølgende aktiviteter, og vi havde en rigtig god morgen sammen.

Gud kalder også børn

I vores forkyndelse for børnene havde vi valgt at fokusere på personer i Bibelen som på forskellig måde havde bragt Guds ord ud til andre folkeslag. Det var tydeligt at børnene tog det til sig, og flere børn sagde at de var klar til at bruge deres liv som missionærer. En enkelt sagde dog at hun ikke skulle rejse til andre lande med evangeliet, men derimod blive her i Etiopien. Hun har set mange mennesker fanget i den traditionelle tro med onde ånder som hærger deres liv, og dem vil hun gerne bringe evangeliet til.

For mig er det stort at opleve hvordan børn på 10-14 år på den måde allerede er meget bevidste om at de vil bruge deres liv der hvor Gud kalder dem til at gå, og vi må bede for at de vil blive bevaret i den tro på Guds ledelse. Mange erfaringer viser os jo at Gud ikke nødvendigvis venter med at kalde os til vi er voksne, men ofte lægger kimen i vores hjerter mens vi endnu er børn. Derfor er det vigtigt at også børnene i kirken bliver mødt med en god og sund forkyndelse, og at der er voksne som vil tale med dem om Guds ledelse og kald. Og netop det følte jeg, vi opnåede på konferencen selv om der ikke var penge til hverken balloner eller pandekager.

22. november 2010