Ønsker sig materialer

Når vi snakker med lederne ude i kirkerne, møder vi et stort ønske om at få materialer at undervise ud fra. Mekane Yesus Kirken har et halvgammelt undervisningsmateriale på amharisk, men vi har ikke set det blive brugt. I stedet undervises der direkte ud fra en bibeltekst eller fra andre bibelske bøger som lederne har fundet forskellige steder. Der er ikke et systematisk materiale der sikrer at lederne kommer rundt om hele bibelhistorien og de andre temaer (f. eks. dåb, nadver, nådegaver) som børnene og de unge har brug for at kende til for at kunne vokse og leve i en sund tro.

I landområderne ønsker lederne sig et materiale på deres eget sprog, sidama. Lige nu underviser de ud fra bibeltekster og kristne småbøger på amharisk. Det betyder at lederne forbereder sig ud fra amhariske tekster, underviser børnene på sidama og lærer dem bibelvers på amharisk. På mig virker det meget forvirrende, og de unge ledere i landsbymenighederne giver også udtryk for at de ønsker det anderledes.

I byerne er situationen en lidt anden. Her har flere kirker lokaler så de kan dele børnene op og undervise mere målrettet til de enkelte alderstrin. Også her ønsker lederne sig et undervisningsmateriale som sikrer at de får givet børnene en god og solid undervisning. Ønsket om at få materialet på sidama er dog ikke så udpræget i de større byer hvor der bor mennesker fra forskellige stammer, og hvor amharisk derfor er det fælles sprog.

Ud over at undervisningsmaterialet skal passe ind i kulturen og til sproget, møder vi også et ønske om at materialet ikke kun skal give børnene undervisning i kristendom. For lederne er søndagsskolen nemlig et sted hvor børnene skal kunne tilegne sig en bred viden om livets mange aspekter.

Undervisning af lederne

Jeg har også haft et par møder med børne- og ungdomsarbejdets landsleder for at få en fornemmelse af hvilke tanker man gør sig på Mekane Yesus kirkens hovedkontor om arbejdet i søndagsskolerne. Her er der en bekymring for om alle de papirer og planer der skrives, svarer til virkeligheden ude i søndagsskolerne. Det er én ting at sidde og gøre sig store tanker om principperne for undervisningen, noget helt andet er at stå som leder med ansvaret for 6-900 børn i alderen 3-14 år. De spørger om lederne har brug for undervisning så de kan lære mere om pædagogik og undervisning af børn.

Det er dog ikke det ønske vi først og fremmest møder ude i kirkerne. Her møder vi den holdning at hvis de får et godt materiale at undervise ud fra, så kan de give børnene en god undervisning.

På den baggrund har vi brugt en del tid på at indsamle og se på forskellige undervisningsmaterialer for at få en idé om hvad vi kunne tænke os at sætte i produktion. Lige nu er spørgsmålet om vi vælger at søge om at få lov til at oversætte et eksisterende amharisk materiale, eller om vi vælger at lade os inspirere af det vi har set og kender, og udvikler et helt nyt materiale som passer ind i kulturen i sidamo området. Umiddelbart synes vi måske at det ville være godt hvis Mekane Yesus Kirken fik et fælles materiale for alle synoder, som så blev oversat til de forskellige sprog, men måske er landet for stort og kulturerne i de forskellige områder for forskellige til at det vil give det optimale undervisningsoplæg.

Når vi er kommet godt i gang med at producere et godt materiale, håber jeg at lederne ude i kirkerne også får lyst til at få lidt undervisning selv. Det er altid godt at mødes med andre som står i samme opgave, for at lære nyt og udveksle erfaringer, og jeg tror de kan få mange nye og gode ideer til hvordan børn også kan undervises. Så det bliver næste trin i vores arbejde på at Mekane Yesus Kirkens undervisning af børn og unge fortsat må hjælpe dem til at udvikle sig til hele og ansvarlige mennesker der kan lede en kirke i vækst fremover.

Læs også: Abrahams kald

17. juni 2010