Morgensang på Tabor Congregation School i Hawassa, Sydetiopien.
MARIA HAR 54 ELEVER
Jeg har på ingen måde fortrudt at tage et halvt års praktik i Etiopien som en del af min pædagoguddannelse.
Af Maria Rauff Kokfelt, praktikant i Etiopien
- Det er tankevækkende at opleve at en lærer faktisk godt kan styre 54 elever. Er den pædagogiske kultur i Danmark måske lidt for slap?, spørger Maria.
Eleverne laver papirdukker til dukketeater.
Straks jeg træder ind i skolegården, bliver jeg mødt af børn som løber imod mig og råber ”Mary, Mary”, med den fineste afrikanske accent. ”How are you”, siger de og rækker hånden frem for at hilse på mig.
Jeg bevæger mig over mod klasselokalerne og kommer forbi endnu en flok lærere som sidder på hegnet i skyggen og drikker kaffe. ”Good morning, Mary”, råber de og spørger: ”Buna?” Jeg takker ja selv om timen egentlig begynder om to minutter. I Etiopien har man altid tid til en kop kaffe og en sludder. Da jeg kommer ind i 3. klasse, bliver jeg næsten blæst omkuld af 54 elever som rejser sig op og råber i kor: ”Good morning, teacher”.
Endnu en dag på Tabor menighedens skole er begyndt, og jeg tænker ved mig selv at alle morgener burde begynde sådan.
Jeg underviser 1. - 4. klasse i drama, idræt og billedkunst. Til rådighed har jeg et klasselokale, et udendørsareal, to fodbolde, mig selv og 54 elever som alle har et kladdehæfte og en kuglepen. På trods af de fattige og sparsomme kår er jeg overrasket over hvor meget man kan opnå med så få remedier. Eleverne har inspireret mig til hvordan man f.eks. kan lave idræt med få hjælpemidler: En plastikflaske til at spille fodbold med, binde trøjer sammen til et reb som man kan slå vejrmøller over, diverse sanglege, bakketop som springbræt til forskellige hop.
Lærerigt på flere måder
Kultursammenstød er hverdagskost – på godt og ondt.
Fysisk afstraffelse af elever, karakter i alt fra 1. klasse, forskelsbehandling af drenge og piger, udenadslære, dårlig planlægning og struktur. Samtidig en forundring og en respekt over hvordan lærerne kan undervise 54 elever på en gang, altid være glade og imødekommende, tage en ting af gangen og aldrig have travlt eller være stressede. Og den måde som de etiopiske børn tager sig af deres mentalt svage kammerater på. I alle klasser er der børn som man i Danmark ville sende på specialskole, men etiopiske børn er vant til at nogle er anderledes og har brug for hjælp.
Igennem praktikken har jeg også lært om den pædagogiske kultur jeg selv kommer fra. At bevæge mig tre skridt væk har givet mig mulighed for at betragte min egen kultur med nye perspektiver.
