Solen bager allerede ned over Hawassa by i det sydlige Etiopien. Klokken nærmer sig ti, og gudstjenesten i Tabor Mekane Yesus menighed har været i gang en times tid. Klokken ni begynder de søndag morgen med lovsang og bøn

Af redaktionssekretær Marianne Bach

Kirken er stuvende fuld, mennesker sidder tæt på alle bænkene inde i kirken og ligeledes under to kæmpestore halvtage udenfor. Her følger folk gudstjenesten via en stor højtaler som skratter for fuld skrue. Alt i alt har godt og vel 4.000 mennesker fundet vej til kirke denne søndag.

Lovsang under ledelse af et kor bruser imod os da vi kommer for at være med til gudstjenesten, Bodil og Peter Lanting, Melese og jeg. Melese er en ung etiopier som agerer tolk for mig i dag. Vi finder en plads under halvtaget og sætter os på bænken uden ryglæn.

Mange nye i kirke

Lovsangen stopper, og nu er der meddelelser om de mange forskellige aktiviteter i menigheden i den kommende uge. En mand bliver kaldt frem. Han har de sidste ni måneder været i Afar regionen i Nordøstetiopien for at arbejde med evangelisation, udsendt af Tabor menigheden. Jeg får ikke fat i hvad han fortæller, men jeg ved at næsten alle i Afar er muslimer og fjendtligt indstillede over for kristne. Der kan det koste livet at vidne om Jesus.

Dernæst hører jeg en kendt stemme. Det er menighedens præst, Dawit Yohannes, som var med på DEMs årsmøde i 2009. Ham vil jeg se, så jeg går hen til døren og kigger ind i kirken. Heldigvis følger Melese med så jeg fortsat har hans oversættelse i mit øre.

Nu spørger Dawit om her i dag er nogen som er i kirke for første gang. Fra kirkedøren ser jeg seks personer rejse sig op inde i kirken, og endnu flere der gør det udenfor. Dawit opfordrer disse nye til at henvende sig til ham selv eller evangelisten efter gudstjenesten så de kan høre mere om hvordan de lærer Gud at kende.

Hilsen fra Danmark

Pludselig hører jeg mit eget navn nævnt midt i alt det amhariske som Dawit siger. Melese oversætter: Han fortæller at du er på besøg fra DEM i Danmark. Dawit slår over i engelsk, byder mig velkommen og beder mig komme op og sige noget til menigheden.

Ups, tænker jeg lige mens jeg går den lange vej op til scenen, det er altså hvad man får ud af sin nysgerrighed. Jeg er nemlig ikke vild med at tale til mange mennesker, men gør det alligevel. Fortæller at jeg er glad for endelig selv at være til gudstjeneste i den kirke som jeg har hørt så meget om i så mange år. At vi er mange i Danmark som beder for Mekane Yesus Kirken, og at jeg har mange varme hilsener med hjemmefra. Jeg slutter med at ønske dem Guds velsignelse og finder tilbage til min plads på bænken uden for - forundret over hvor nemt det gik.

Nu bruser lovsangen igen. Melese forklarer at sangen handler om at vores hjem er i Himmelen, at vi blot bor og lever midlertidigt her på jorden, Og når vi lever i et nært forhold til Gud, så vil han give os fred og bringe os trygt hjem til ham.

Vågn op

Efter tekstlæsning og trosbekendelsen tager en kvindelig evangelist over. Hun begynder med at bede for pastor Dawit, for menigheden, for kirken, for menighedens medlemmer og arbejde, for Etiopien og for hele verden. At Guds ord må vinde frem til alle mennesker.

I sin prædiken opfordrer hun os til at vågne op og forblive vågne. Vi skal bede. Vi skal læse i Bibelen og leve som Bibelen siger at Gud ønsker vi skal leve. Vi skal give os selv og vores hjerter til Gud og tjene ham. Vi skal komme i kirke og høre Guds ord og være en del af det kristne fællesskab.

- Kun sådan kan du holde dig vågen så Gud kan velsigne dig og bruge dig som sin medarbejder. Hvis du sover, så kom til os, og vi vil undervise dig og rådgive dig så du lærer at vågne op. Hvis du ikke kender Jesus, så kom til os, siger hun indtrængende.

Den appel gentager evangelisten flere gange inden hun slutter sin halv time lange og meget engagerende prædiken af med en lang bøn. Tonelejet skifter fra stille og inderligt til højt og anråbende. Menigheden bidrager med højlydte amen og halleluja, klapslaver og tungetriller undervejs. Mange løfter bønnen op til Gud med opstrakte arme.

Gudstjenesten fortsætter med mere lovsang. Nu er det tid for kollekten, og en stor gruppe mennesker går rundt med kollektposer der sidder for enden af en lang stang. Posen rækkes ind til bunden af en bænkerække og trækkes langsomt ud igen mens folk lægger deres bidrag ned i posen. Og det gør alle, ser det ud til.

Til sidst er der en sang mere fulgt af velsignelsen, og så er gudstjenesten slut ved tolvtiden.

Blandt venner

Det tager noget tid før de mange mennesker kommer ud af kirken og fra bænkene under halvtagene. Der er mange mennesker, og mange som man lige skal hilse på og snakke lidt med inden man går hjem og måske videre til bibelstudiegruppen om eftermiddagen.

Også gæsten fra det fjerne Danmark møder venner og kendte mennesker som jeg har hørt om, set billeder af og mailet med i årevis. I dag kan vi se hinanden i øjnene, give hinanden hånden og tale rigtigt sammen. Det føles rigtigt rart.

4. januar 2010