Kristenheden skal være fyldt af Guds ånd og afspejle hans rige - ellers er det ikke en sand kirke, men blot en stammereligion som skjuler Gud
Af redaktionssekretær Marianne Bach
Kristenhedens centrum har flyttet sig fra de vestlige lande til det globale syd hvor kirkerne vokser og vokser mens Vestens kirker stagnerer og sygner hen.
- Den forskydning fylder ikke mig med begejstring, siger biskop David Zac Niringiye fra Den anglikanske Kirke i Uganda. Han var i landet som gæstetaler på Danske Kirkedage i maj, og under et besøg i Ydre Missions Hus gav han udtryk for sit tankevækkende syn på kirke og mission.
- For hvad er det der kendetegner kristendommen i det globale syd? Det væsentlige spørgsmål er om det er en kristendom der afspejler Guds rige? Gør den ikke det, er der bare tale om stammereligion. Nemlig en kristendom hvor det mest handler om at kopiere det bestående og bevare kirken som en homogen og magtfuld institution, fortsætter biskoppen som ikke er glad ved tanken om at han selv hører til i kirkens bureaukrati.
- Afrika er et af kristendommens nye centre med rigtigt mange kristne mennesker. Kristendommen har været repræsenteret i Afrika i over 100 år, men afrikanske kirker har ingen missionsdrift og udsender praktisk talt ingen tværkulturelle missionærer til andre lande og folkeslag. Det viser at afrikansk kristendom er stammereligion - på samme måde som i Vesten.
Disciple drives altid væk fra stammen
- Der er mange afrikanere som laver godt missionsarbejde, men det sker mest uden for de etablerede kirker som tager vare på stammen og dens religion. Når mennesker oplever åndelig fornyelse og begynder at leve som Jesu disciple, drives de altid ud af deres stamme, siger biskop Niringiye.
- Det hænger sammen med at man ikke kan være en Jesu discipel uden også at være i mission. "Kom og følg mig, så vil jeg gøre jer til menneskefiskere", sagde Jesus da han kaldte sine første disciple (Matt 4,19). Her er en vigtig pointe: Vil du følge Jesus, må du også være i mission. Og i missionsbefalingen siger Jesus: "Gå derfor hen…" (Matt 28,19). Mission er altså at flytte sig fra et sted til et andet, og det er også med til at drive disciplene væk fra stammen.
- Da missionsgløden begyndte at vokse hos nogle europæiske kristne for mange år siden, var der ikke plads til missionsarbejdet i den etablerede kirke som allerede dengang var optaget af at tage vare på stammen. De mennesker der ville være i mission, lavede derfor missionsselskaber og rejste til Afrika og andre steder hvor de grundlagde kirker - som så siden har udviklet sig til nye stammer efter europæisk mønster.
- Et afrikansk eksempel fra min egen menighed i domkirken i Kampala: På et tidspunkt foreslog jeg menigheden at vi skulle lave evangelisationsfremstød og diakonalt arbejde for at nå ud til folk i hele byen. Men jeg blev mødt med modstand: "Folk kan komme til domkirken hvis de vil være med. Det er ikke kirken og menigheden der skal gå ud til folk på gaden", lød det fra menigheden som havde fuldt op at gøre med at holde gang i kor, udvalg, komiteer og andre stammeaktiviteter. Jeg blev mildest talt forbløffet. Jeg mener, jeg er trods alt deres biskop, og så overvejede de ikke engang mit forslag før de sagde nej!
- Det er altid ude i periferien tingene sker, ikke i centrum hvor magten er. Sådan var det også på apostlenes tid. Da var det ikke i centrum, Jerusalem, at evangeliet havde fremgang og kirken voksede. Men det skete ude i kantområderne, som f.eks. i Antiokia (ApG 11).
Gud arbejder også i dag!
- Ånden blæser dog også i dag! Gud arbejder i alle folkeslag og i alle kulturer - det gør han nu og hele tiden. Og dét fylder mig med begejstring!, understreger biskop Niringiye.
- Derfor er det vigtigste en missionær kan gøre når han kommer til et sted, altid at begynde med at lytte til mennesker for at finde ud af hvad Gud gør lige her, i denne del af Guds verden. Missionæren er nødt til at lære sproget - ikke for at kunne tale til folk, men først og fremmest for at kunne lytte til dem og forstå. Missionæren bør opleve evangeliet sammen med det folk han er missionær iblandt, og for at gøre det, må han leve sammen med dem.
- Evangeliet er relevant for alle mennesker, det ligger i selve evangeliets natur. Vi kan ikke gøre evangeliet relevant, og derfor er al snak om kontekstualisering komplet irrelevant. Mission er når en bror finder andre brødre i Herren, det er selve kernen i det at være en discipel.
- I Vesten er der en formodning om at missionærer "skal ud og fortælle afrikanerne om Gud". Det er en stor fejltagelse! For Gud taler til alle folk, og han taler alle sprog. Derfor er bibeloversættelse et utroligt vigtigt arbejde. Også fordi oversættelsesarbejdet kun kan lade sig gøre når to eller flere kulturer mødes, arbejder sammen og får et grundigt kendskab til hinandens kulturer. Vi har alle sammen brug for hinanden - og brug for Gud!
Kaldet ind i globalt fællesskab
- Som kristne er vi alle kaldet ind i et globalt fællesskab med folk fra alverdens kulturer og folkeslag. Kun sammen kan vi finde ind i Guds mysterier, det kan vi ikke i en monokultur, en stamme. Stammereligionen skjuler Gud. Derfor bør vi bekæmpe stammevæsenet, trodse enhver form for verdsligt tilhørsforhold og sammen søge Guds rige i tro. På den måde vil vi blive fundet af Gud!
David Zac Niringiye
53 år, gift og far til tre voksne børn.
Biskop i Den anglikanske Kirke i Kampala, Uganda, siden 2005.
MA i systematisk teologi fra Wheaton College Graduate School i USA og ph.d. i teologi og missionshistorie fra Edinburgh University i Skotland.
