

|
|
||
PAYE SAMLER STUMPERNE- Min tid i kirkens tjeneste har været præget af ustabilitet, men nu har vi fred i Liberia, og så handler det om at samle stumperne og komme videre, siger pastor Thomas Paye fra Den lutherske Kirke Liberia. Af redaktionssekretær Marianne Bach - Vores kirke har gennemgået store forandringer siden kirken blev selvstændig i 1965. De første år under biskop Payne, 1965-84, var Liberia præget af en afslappet politisk atmosfære, og kirken fik stadig en masse missionærer sendt fra partnere i udlandet. I biskop Diggs' embedsperiode, 1984-1995, var der tiltagende politisk uro, og borgerkrigen ødelagde mange af kirkens bygninger. Krigen og ødelæggelserne fortsatte i flere år efter at biskop Harris blev biskop i 1995. Da krigen sluttede i 2003, var stort set alt i vores kirke brudt sammen og lå i ruiner, siger Thomas Paye som er præst i Totota, cirka 120 km nordøst for hovedstaden Monrovia. - Men nu har vi fred i Liberia, og så handler det om at samle stumperne og komme videre, og jeg sporer håb i vores kirke. Vi nationale præster griber fat i håbet og visionen om at bygge kirken op og forme folk. Præst i TototaThomas Paye har været præst i Liberia i 23 år og har tidligere været placeret forskellige steder i landet, nemlig i Kakata, Bong Mine, Totota, Gbarnga, Gaye Town og senest i St. Peters i Monrovia. Bag sig har han en bacholorgrad i teologi fra 1998 suppleret med et par korte studieophold først i Bayern i 1998 og siden i Schweiz i 2001. Som kronen på værket var han i USA for at tage en mastergrad i udvikling af kirke og samfund, det var i 2007-2009. Han er gift, og parret har ni børn, seks biologiske og tre adoptivbørn. - De tre har også mit efternavn og er i dag en integreret del af vores familie. Den yngste ved faktisk ikke at hun er adopteret, for hun har været hos os siden hun var spæd. Det var min kone der fik kontakt med de tre forældreløse børn. Hun er rådgiver i kirkens aids-projekt i Monrovia, fortæller den stolte familiefar. Det er så grunden til at han nu bor alene i Totota hvor han begyndte som residerende sognepræst i Totota Sogn den 1. oktober 2010. Han savner sin familie, men sådan må det nu engang være. - Min kone skal jo passe sit arbejde i Monrovia, og der går børnene også i skole. Men det er meningen at hele familien skal være her hos mig i ferierne. Indtil videre bor jeg dog kun på et værelse, og alle mine ting ligger og roder i en stor bunke, fortæller han med et stort smil og tilføjer at det bare er indtil hans forgænger rykker ud af præsteboligen. Ny strategi for sognetSom sognepræst er Thomas Paye ikke bare præst for menigheden i Totota by, men også for sognets 39 andre menigheder og prædikesteder. Til hverdag betjenes de fleste af stederne af ordinerede diakoner og evangelister. Dem er han leder for, og det er hans opgave at besøge de forskellige steder, drøfte arbejdet lokalt og give medarbejderne feedback på deres indsats. Jeg beder ham fortælle lidt om udfordringerne i det sogn han har overtaget ansvaret for. - Hele sognet trænger til at blive omorganiseret. Medlemmerne skal for eksempel have en grundig undervisning i forvalterskab. Og med det tænker jeg ikke bare på givertjeneste og økonomiske ressourcer, men også undervisning og bevidstgørelse omkring hvem er jeg, hvad lever jeg for, og hvordan kan jeg tjene Herren?, forklarer han. - Desuden er der brug for at understrege vores kirkes lutherske identitet. Det er især blevet aktuelt efter krigsårene hvor der boede omkring 100.000 internt fordrevne mennesker i store lejre udenfor Totota. Alle disse mennesker bragte mange flere kirkeretninger til byen, og især pinsekirkerne har tiltrukket også mange af de lutherske medlemmer. Det betyder at vi må udvikle en gudstjenesteform hvor vi både bevarer vores lutherske identitet og forsøger at imødekomme nogle af de behov som folk får tilfredsstillet i pinsekirkerne, men savner hos os. - En anden konsekvens af folkevandringerne under krigen er at vi har fået et multikulturelt samfund. Tototas befolkning er ikke mere alene kpellefolk, nu bor her også folk fra mange andre stammer, og så må vi finde ud af hvordan vi kan forkynde evangeliet på en måde som når helt ind i hjertet på alle disse forskellige folk. - Vi er nødt til at udvikle en helt ny strategi for arbejdet, siger Thomas Paye og forklarer at det er en af grundene til at han har indkaldt diakoner, evangelister, menighedsrådsmedlemmer og lokale ledere af kvinde-, mands- og ungdomsarbejdet til et tredages sognemøde i Totota allerede den 28. - 30. oktober. Læs også: Det tager kun fem minutter! 2. november 2010 |
||