

|
|
||
VELKOMMEN TIL TORVET
Med sin store glasfacade byder TORVET på Katrinebjergvej i Århus dig velkommen med et åbent ”ansigt”. Du kigger frit ind til de tre organisationer der bor i bygningen, og Dansk Ethioper Mission, Israelsmissionen og Menighedsfakultetet har et godt blik ud til verden og virkeligheden.Af Marianne Bach, redaktionssekretær Bag TORVETs glasvæg sidder en gruppe mennesker og snakker. Måske teologistuderende der lige vender en forelæsning med hinanden inden de skal videre. Eller måske er det et udvalg der drøfter et nyt projekt i Afrika, eller hvordan man skal skaffe pengene til det. Det kan også være at de bare hygger sig. Det er der plads til på TORVET som har hele 707 m2 fordelt på to etager. Du går ind i det glasdækkede fællesareal der får TORVET til at glide sammen med Menighedsfakultetet. Derfra fortsætter du ind i et stort lokale hvor fællesadministrationen hører til. Her får du at vide hvor du finder den medarbejder du skal tale med, hvor din projektgruppe skal mødes, eller hvor du kommer i gang med den opgave som du har lovet at tage dig af. Ovenpå skramler det. Der skal være møde i auditorierne deroppe i aften, så lige nu er et hold hjælpere ved at flytte rundt på møblerne og gøre klar til det. Fra det store, centrale rum går en række døre ind til mindre kontorer. Mange af dem står åbne så du kan høre klaprende tastaturer og brudstykker af samtaler på dansk, engelsk eller et mere eksotisk sprog. Ind imellem kommer en medarbejder forbi med kurs mod printerrummet – eller kaffemaskinen. Det var vel nok godt at det lykkedes at skaffe de 9,6 millioner kroner til at bygge TORVET og skabe så fine rammer for mennesker der vil en levende kirke i mission. Puf, pang, bang!Tankeboblen brister med et smæld. For TORVET er jo slet ikke bygget endnu, og DEM mangler stadig de fleste af de 3,2 millioner kroner som er vores del af regningen for at gøre TORVET til virkelighed inden nytår. Uden moms vel at mærke, for den bliver refunderet. 3,2 millioner – udover det sædvanlige budget til DEMs missionsarbejde i Afrika. Det er godt nok mange penge. Men hvis alle der får dette blad, hver giver DEM 600 kr. mere i år end vi plejer at give, så er pengene hjemme. Så er det ikke så galt, vel? Læs mere om TORVET: - og klik her og giv en gave til DEMs andel af byggeriet. 23. juni 2011
|
||