- Vi er så spændte og glæder os til alt det nye vi nu skal i gang med, siger Solveig fem dage efter at hun og resten af familien Knudsen kom til Danmark i juni efter fem år som missionærfamilie i Addis Ababa, Etiopien.

Af redaktionssekretær Marianne Bach

- Vi oplever at Gud lægger tingene til rette for os, fortæller Solveig Bjørnholt Knudsen. Lars Kjær Knudsen nikker og fortæller at hele tre ting faldt på plads dagen før: De købte en bil og en cykel til Mie, og Solveig fik job på Rigshospitalet som operationssygeplejerske fra den 1. september. Og for tre dage siden blev Anna, Mie og Sille optaget på Rygaards internationale Skole i Hellerup.

- Så nu mangler vi faktisk bare at finde en lejlighed, tilføjer han. Også den ting er siden faldet på plads, og familien bor nu på Østerbro.

Den 1. august begyndte Lars i sit nye job som økonomistyringsspecialist i Udenrigsministeriet. Hans stilling indebærer at han og familien på et tidspunkt vil blive udstationeret i et af de lande som Danmark støtter med udviklingsbistand.

- Vi har det rigtigt godt med at vi ikke kommer til at slippe udlandet helt, siger Solveig og forklarer at det også gælder pigerne.

Appetit på verden

Årene i Etiopien har givet Anna (13), Mie (11) og Sille (9½) et bredt udsyn og en stor appetit på verden. De vil gerne bo i Danmark en tid, men de trives med internationalt miljø og vil meget gerne rejse ud igen. Forældrene fortæller at selv om pigerne måske ikke har så meget dansk muld i deres rodnet, så har de en dansk identitet og en god kontakt til venner i Danmark.

- De var små da vi rejste ud og har ingen hverdagsoplevelser fra Danmark. De husker ikke kulden og vintermørket, og de skal for eksempel først nu til at lære at begå sig selv på fortove og cykelstier i byen. I Addis Ababa blev de jo kørt til alting. Til gengæld er de fortrolige med 2-3 forskellige sprog, forklarer Solveig.

For fem år siden

Lars og Solveig har gode erfaringer med at rejse ud som familie.

- Da vi rejste til Etiopien i 2005, kom vi fra en travl hverdag hvor vi begge havde arbejde, og Lars næsten aldrig var hjemme. Vi havde meget lyst til at rejse ud sammen mens pigerne var små, det var en del af pointen. Vi var godt klar over at Lars måske ikke skulle vende tilbage til et revisorjob i Danmark, men vi havde meget lyst til at få en hverdag hvor vi kunne være mere sammen og opleve et andet land sammen, siger Solveig.

De oplevede at det gik glat med at plante familien om til Etiopien.

- Vores mod på det var en kæmpe ressource, og det betød selvfølgelig meget at pigerne hurtigt faldt til og havde det godt, siger Solveig.

Tryghedsgaranti

- Det var også trygt at vide at der var folk hjemme i Danmark der bad for os. At vi blev nævnt i kirkebønnen hver eneste søndag i Nazaret kirke, vores sendemenighed. Vi har tit talt om at det var vores tryghedsgaranti, siger Lars.

Hvem skal give jer den tryghed når I rejser ud for Udenrigsministeriet?

- Det skal vi hjem og tale med vores bagland om, siger Solveig, og Lars nævner Jobmission som et muligt netværk der kan bakke dem op med forbøn til den tid.

- Kun Gud ved det, svarer han på etiopisk vis til spørgsmålet om hvor han og familien vil være om fem år.

- Vi er fortsat i Guds hånd. Indtil videre har det været fantastisk, så vi tør godt hoppe ud i noget nyt. Vi ser små glimt af den nærmeste fremtid, og det ser ud til at blive rigt og spændende.

Bragt i DEM-Blade nr. 5 Oktober 2009