

|
|
||
VI ER SELV MISSIONÆRERPastor Dawit Yohannes' indlæg om eftermiddagen på Dansk Ethioper Missions årsmøde lørdag den 28. marts 2009. Jeg bringer hilsener til jer fra Mekane Yesus Kirken, fra min menighed og min familie. Tak for det arbejde i har gjort i Etiopien i mere end 50 år. Jeres store indsats bærer frugt i landet. Åbne døre for evangelietKun 18 procent af Etiopiens 74 millioner mennesker er protestanter. Dørene er åbne, og der er mange muligheder for at arbejde – også blandt muslimerne selv om nogle af dem er fundamentalister og fjendtligt indstillet over for kristne og evangelisation. Etiopien er en kristen ø i en muslimsk domineret region. De muslimske nabolande ønsker at Etiopien også skal blive et muslimsk land og sender derfor "missionærer" der skal islamisere landet. Der bygges moskeer med 3-5 kilometers afstand for at signalere at islam er overalt i landet. Mekane Yesus Kirken vokser enormt og er en af verdens hurtigst voksende lutherske kirker. Etiopien er dog langt fra færdig evangeliseret. Vi må fortsat arbejde, både i Etiopien og uden for landets grænser. Rigtigt mange Mekane Yesus menigheder har hverken uddannede præster eller evangelister. I og vi må stå sammen imod islamiseringen. Jesus sagde "Arbejd så længe dørene er åbne". Vi må arbejde sammen nu mens dørene er åbne, for ingen ved hvor længe de er det. Mission begynder hjemmeMin menighed, Tabor menigheden i Hawassa, blev etableret med 368 medlemmer i 1996 og har i dag over 4.500 medlemmer. Ifølge Bibelen skal missionsarbejde begynde i Jerusalem og derfra gå videre til verdens ende. Vi skal altså begynde hjemme i vores egen familie, derfra gå videre til naboer og vores egen by og på den måde sprede missionsarbejdet længere og længere ud. I Tabor menighed begyndte vi missionsindsatsen i det nære, i vores egen by, Hawassa. Dernæst gik vi videre til omegnen derfra videre til Arsi området 50-60 km nord for Hawassa. I de seneste år har vi så udvidet missionsarbejdet til flere steder rundt omkring i Etiopien, og derfra håber vi at kunne række ind over grænsen til de muslimske nabolande. Vores missionsarbejde sker i Guds kraft alene. Vi går i Guds fodspor og på hans befaling. Tabor menighed lønner i dag 52 evangelister, og det er langt fra nok, for Etiopien er kæmpestort. Mekane Yesus Kirken har brug for mange flere medarbejdere og behøver økonomisk hjælp til at kunne uddanne mange flere præster og evangelister. En stor del af arbejdet gøres af frivillige evangelister som aldrig har fået nogen oplæring eller uddannelse. Giv den en tand mereI brænder for at evangeliet skal ud til de unåede. I kan ikke rejse ud alle sammen, og alligevel er I alle med i arbejdet. Jeg vil gerne udfordre jer til at gøre mere, giv den lige en tand til. Det er ikke Tabor menighedens mission, ikke DEMs mission, ikke Mekane Yesus Kirkens mission, men det er Guds mission. Og her er der brug for os alle. Mange etiopiske menigheder er meget fattige, og I bor i et rigt land. Lad os stå sammen og gøre mere sammen! Refereret og oversat af Marianne Bach |
||