Historiske steder 

Den første uge var vi med fly nordpå til Bahar Dar, Gondar, Lalibela og Axum. Så vi fik sejlet på en sø og over en flod, Den Blå Nil, set et stort vandfald og mange historiske minder, borge, kirker, steler. Vi gik ad smalle, ujævne stier og stejle trapper, og alt gik godt - også flyrejserne hvor jeg havde vinduesplads hver gang så jeg rigtig kunne se landskabet.

Vi var i Addis Ababa både først, i midten og sidst, og her har vi set Nationalmuseet, Etnografisk museum, Africa Hall (hvor den Afrikanske Union har holdt møder; nu er huset blevet for lille, så man bygger nyt); en gammel borg og et museum på Entotobjerget samt en stor ortodoks kirke, Sankt Georgs. Og vi har været til gudstjeneste både i Mekane Yesus Kirken, den første af dem, hvor det hele jo foregik på amharisk, og vi forstod Jesus og Amen - og i den internationale evangeliske kirke, IEC, hvor sproget er engelsk. Folkelivet har vi selvfølgelig også set på hver gang vi kørte gennem byen, bl.a. på Afrikas største marked Mercato.

Fejret på min fødselsdag

Jeg havde fødselsdag mens vi var i Lalibela, og Inger og Ellen sang smukt for mig og afleverede gaver. Der blev også sunget og overrakt gaver senere på dagen; blandt andet fik jeg en flot Unitas-rygsæk af rejsebureauet, et dejligt tørklæde af DEM-folkene og en flaske rødvin af deltagerne. Den havde jeg så fornøjelsen af at passe godt på under resten af turen. Blandt andet måtte jeg åbne kufferten i en af lufthavnene fordi man kunne se "en cylinder"!

Guiden Nahum havde også en overraskelse til mig senere på dagen. Vi skulle nemlig til kaffe-ceremoni, og da fik jeg en dronningestol at sidde på og skulle skære brødet for. Og i øvrigt fik jeg også et flot tørklæde af ham!

Kirkens arbejde i Hawassa og Dodola 

I den anden uge kørte vi sydpå til Hawassa, og der så vi Tabor College og Seminary. Vi besøgte Tabor menigheden og hørte om deres arbejde med 6000 medlemmer. Vi så også det nye byggeri der har været i gang i seks år og nok varer fem mere, for de bygger kun i den takt pengene er samlet ind. Midlerne må nemlig ikke gå fra missions- og evangelisationsarbejdet! Formiddagskaffe fik vi hos Jeanette og Christian Lund Pedersen, som er missionærer udsendt af Luthersk Mission.

Så var der et par timers kørsel til Yirga Alem, langt ude på landet føltes det, smukke landskaber! Vi så kaffe- og insetdyrkning (inset hedder også falsk banan, og man bruger stængel og rod) og -tilberedning, og vi var inde i en rigtig sidamo-hytte og fik insetbrød og kaffe med salt.

Vi kørte også til Dodola og hørte om kirkens arbejde der. Vi var henne ved Janne Pedersens grav (en DEM-missionær der blev dræbt af røvere eller terrorister i 1997) og lagde en blomsterdekoration fra os. Så kørte og gik vi til Lincho lige uden for Dodola hvor Hjalmar og Marianne Andersen begyndte arbejdet i 50-erne. Også aber, strudse og gazeller samt mange fugle og varme kilder fik vi set i forskellige nationalparker eller reservater før vi sluttede med en hviledag ved Langanosøen. Her kunne vi bade og slappe af. Bunden er stenet, og vandet er brunt og ser ikke så lækkert ud; jeg lod være med at stikke hele hovedet under som jeg plejer. Men det var fint nok at bade i. Det var en dejlig lodge med god plads, også på tremandsværelset.

Tilbage i Addis Ababa 

Køreturene i bus har også været dejlige; gode chauffører og meget afvekslende og smukke landskaber. Et mylder af fodgængere, æselkærrer, biler og lastbiler, kvægflokke, geder og får. Så gik turen til Addis igen fredag formiddag, og vi nåede at se lidt mere; der var også tid til lidt indkøb før vi skulle ud og spise på en folklorerestaurant med etiopisk mad og optræden med musik, sang og dans.

Lørdag morgen skulle der pakkes for sidste gang. Min kuffert skulle ikke op på bussen denne gang, men ind på bagsædet så jeg let kunne få den ud. Vi kørte til en gade med mange souvenirbutikker; derefter frokost på en restaurant hvor lederen af det lokale rejsebureau, Passion Ethiopia Tours, gav os et fint krus som afskedsgave. Så kørte vi ud til Mekanissa og så et sted hvor man opdrætter silkelarver, spinder og væver fine ting. Da turdeltagerne havde fået brugt en masse penge, kørte vi hen til vores huse.

Inger, Ellen og jeg stod af 200 meter før de andre, for vi gik nemlig ind hos mig så de kunne se hvordan her ser ud. Senere sluttede vi os til gruppen henne i Ruth Osmundsens hus hvor den stod på kaffe og kage, takketaler til guider og chauffør, overrækkelse af gaver osv. Vi gik tur på området og så også kirkens sprogskole og seminariet, dvs. præsteskolen. Så var der aftensmad hos Ruth og opbrud og afsked med gruppen der skulle køre til lufthavnen mens jeg gik hjem til mig selv og begyndte at pakke ud!

Jeg var godt træt, men fyldt af glæde over den gode og vellykkede rejse. Og heldigvis følte jeg at det var rigtig rart at være hjemme igen!