De første muslimer kom til Afrika allerede på Muhammeds tid i starten af det 7. århundrede. På grund af forfølgelser i Mekka flygtede nogle af Muhammeds tilhængere til Etiopien hvor de blev godt modtaget af den kristne hersker der gav dem beskyttelse

Af konsulent Mogens S. Mogensen

Efter at Muhammed havde fået magten i Arabien, blev hele Nordafrika i løbet af få årtier erobret af de muslimske hære. Derfra bredte islam sig mod syd via fredelige handelsforbindelser gennem Sahara til Vestafrika. Til Østafrika blev islam bragt af muslimske handelsfolk som kom ad søvejen. Islamiseringen af store dele af Afrika foregik som en hovedsageligt fredelig proces over mange århundreder. Der er dog også eksempler på at islam er blevet udbredt med sværdet.

I dag er 45 procent af befolkningen i Afrika muslimer. Islams position – og forholdet mellem muslimer og kristne – varierer imidlertid meget fra Somalia og Mauretanien hvor næsten alle er muslimer, over Etiopien og Nigeria hvor lidt under halvdelen er muslimer, til Liberia og Botswana hvor muslimerne kun udgør relativt få procent.

Islam i Afrika er præget af stor mangfoldighed. Nogle etniske grupper har mange hundrede års tradition for islam, næsten alle er muslimer, og islam er blevet en del af deres etniske identitet. I sådanne situationer er det forbundet med store vanskeligheder og omkostninger for muslimer at forlade deres religion for at blive kristne da det opfattes som en slags "landsforræderi". I lande og etniske grupper hvor islam udgør et mindretal, er det derimod betydeligt lettere for muslimer at skifte religion.

Islam er en religion som også i Afrika har mange ansigter. Der er ikke altid skarpe grænser mellem disse forskellige former for islam, og den enkelte muslim kan være præget af flere strømninger samtidig.

Kultur-islam

Lige som de mange danskere for hvem kristendom tilsyneladende ikke spiller nogen aktiv rolle i deres liv, må betegnes som kulturkristne fordi kristendommen har præget den kultur de lever i, på samme måde er der mennesker i Afrika som vi må karakterisere som kulturmuslimer. Spørger vi dem, vil de sige at de naturligvis er muslimer, men de beder ikke deres fem daglige bønner og kommer næsten aldrig i moskeen. I forbindelse med overgangsriterne ved fødsel, bryllup og død vil mange af dem dog benytte sig af de islamiske ritualer på samme måde som mange danske kulturkristne benytter sig af kirkens ritualer. Kulturmuslimerne findes især i de større byer.

Traditionel islam 

I islam er fokus ikke på ortodoksi (ret tro), men på ortopraksi (ret praksis), og derfor er det som karakteriserer en "god muslim", om han eller hun er praktiserende. Det vil sige om vedkommende følger islams rituelle forskrifter (de fem søjler: bekendelsen, bønnen, fasten, almissen, pilgrimsrejsen) og de vigtigste adfærdsregler i islamisk lov (f.eks. spiseforskrifter som forbuddet mod at spise svinekød og drikke alkohol).

Blandt disse praktiserende, men moderate muslimer findes der flere grupper. Der findes de traditionelle muslimer som ikke er meget bevidste om hvad der er "ren islam", og hvad der er deres egen etniske gruppes traditioner. For dem er de overleverede traditioner den givne ramme om deres liv. I praksis betyder det at islam her iklædes en bestemt etnisk klædedragt som mere bevidste og oplyste muslimer ser på med skepsis.

Konservativ islam

Til dem hører de muslimer som mener at afrikansk islam bør reformeres ved at søge tilbage til islams kilder. Undertiden møder man afrikanske islamiske vækkelsesbevægelser der ønsker at føre muslimerne tilbage til den sande islam. Jeg boede for nogle år siden i et muslimsk kvarter i en landsby i Nordnigeria hvor min muslimske nabo havde haft ti koner, men i forbindelse med en sådan vækkelsesbevægelses kampagne blev han nødt til at reducere antallet til de fire som loven tillader.

Nogle konservative muslimer forsøger at reformere islam så den i praksis bliver mere arabisk i sit udtryk da profeten Muhammed, hvis liv er et normativt eksempel for alle muslimer, fik sine åbenbaringer og levede sit liv i en arabisk kontekst. På denne måde sker der mange steder i Afrika i dag en "arabisering" af religion og kultur.

Moderne islam

Der er dog også eksempler på afrikanske muslimske lærde som ud fra de universelle principper i islam forsøger sig med en modernisering af islam der af udenforstående opleves som en "vestliggørelse" af islam. Denne bevægelse har imidlertid mange odds imod sig da det oftest er kristendommen der identificeres med det at være moderne i vestlig forstand.

Sufi-islam

En anden udgave af moderat islam er den islamiske mystik, sufisme. Sufi-islam er en bevægelse af broderskaber som er etableret omkring en åndelig leder, og som ærer (eller tilbeder) islamiske helgener. Sufierne søger et personligt fællesskab og enhed med Gud gennem spirituelle discipliner som f.eks. gentagne recitationer af bønner, koran-vers og Guds navne kombineret med fysiske bevægelser (f.eks. dans). Samtidig er de meget optaget af at få del i deres helgeners og sheikers velsignelse og kraft.

Folke-islam

Den mest udbredte form for islam, som imidlertid også udsættes for den største kritik af andre muslimer, er den såkaldte folke-islam som er en blanding af islamiske og animistiske forestillinger og praksisser. Fokus er her ikke på sand lære, ret etisk adfærd eller frelse i det hinsidige, men på at sikre sig den kraft der kan beskytte dem mod ulykker og sygdom og give dem succes i livet her og nu. Både børn og voksne går med amuletter – små læderposer med afskrifter af særlige koranvers – for at beskytte sig mod sygdom og onde ånder. Børn og kvæg søges beskyttet mod jaloux naboers "onde øje". Mange religiøse lærere nøjes ikke med at undervise i Koranen, men tilbyder også en mere praktisk hjælp af magisk karakter.

Efter sin omvendelse fortalt en muslimsk kvægnomade fra Nigeria mig blandt andet følgende:

- På den tid stolede vi meget på vore muslimske lærere. Vi troede på værdien af at drikke det vi havde skrevet (nemlig Koran-citater) med blæk på trætavler. Vi satte vor lid til det vi havde skrevet og syet ind i amuletter til beskyttelse mod det der kunne skade os i verden. Men da jeg begyndte at følge Jesus Kristus, forsvandt al denne frygt fra mit hjerte. En dag samlede jeg mine magiske læderbælter og mine amuletter. Jeg rev dem i stykker og brændte dem i min families påsyn. De blev meget overraskede. Til sidst kom min gamle mor ud med tårer i øjnene. Hun sagde: "Er du da blevet vanvittig? Har missionen fuldstændig fordrejet dit hoved?" "Nej", sagde jeg, "tværtimod er jeg nu kommet til mig selv fordi jeg tilbeder Gud, ham frygter jeg og tilbeder i sandhed." Så faldt hun til ro igen.

Militant islam

Med de stigende olieindtægter har især arabiske stater fået mulighed for at gøre deres indflydelse gældende, ikke bare for at søge at udbrede islam, men i en række tilfælde også for at fremme en religiøs og politisk radikalisering af muslimerne i Afrika. Den vigtigste, men langt fra den eneste, aktør har været Saudi-Arabiens wahhabister, der repræsenterer den mest radikale form for islamisme (politisk islam) som blandt andet har dannet grobund for terrorisme.

Med deres petro-dollars støtter de en lang række islamiske organisationer, institutioner, medier og skoler i Afrika og har fremmet deres version af islam ved at finansiere moskeer og tilbyde stipendier så afrikanske studenter kan studere ved universiteter i Saudi-Arabien og andre arabiske lande. Inspireret af arabiske islamistiske grupper har muslimer i en række afrikanske lande kæmpet for en islamisering af deres samfund blandt andet gennem indførelse af shariah-lov, lige som meget tyder på at de har stået bag en række voldelige episoder som har truet den politiske stabilitet i flere lande.

Fremtiden

Der er sket meget siden en lille gruppe forfulgte muslimer søgte beskyttelse hos de kristne i Etiopien. Islam er i løbet af disse knap 1400 år blevet Afrikas største religion. I de senere år er udviklingen i afrikansk islam gået i en mere radikal retning der øger faren for voldelige konflikter mellem muslimer og kristne. Desværre er der i dag mange eksempler på at kristne i stærkt muslimske områder ikke oplever noget der ligner den gæstfrihed de etiopiske kristne gav de muslimske flygtninge.

Islam har mange ansigter i Afrika, og derfor er der også brug for mange forskellige tilgange til mission blandt muslimer. Afgørende for evangeliets udbredelse er det imidlertid hvordan muslimerne oplever kristendommens ansigter i Afrika.

Bragt i DEM-Bladet 1/februar 2002
© Gengivelse tilladt ved angivelse af kilde