URO I KIRKEN I BOTSWANA

To store vifter snurrer i loftet, men det er ikke nok til at tørre sveden på panderne af de 113 delegerede som 10. april 2010 er forsamlet til ekstraordinær synode i hallen på Woodpecker. I solsiden er gardinerne trukket for, men ud af vinduerne i den anden side kan man se floden flyde dovent af sted, gulbrun og grumset.

Af Niels Sørensen, DEMs repræsentant på synoden

De delegerede ved den ekstraordinære synode i kirken i Botswana.

Hele kirkens ledelse er på valg, både biskop, provster, kirkeråd og synodeformand.

Den genvalgte biskop, Cosmos Moenga, og det nyvalgte kirkeråd som skal prøve at rette op på tilliden til kirkens ledelse.

Nogle vil mene at det der foregår indenfor, er lige så grumset og uklart, for det er svært at gennemskue hvad der for øjeblikket sker i Den evangelisk lutherske Kirke i Botswana. Scenariet indeholder stammemodsætninger, partidannelser og personlige ambitioner blandet med mistro og beskyldninger om magtmisbrug og dårligt lederskab, både åndeligt og praktisk.

Bunder i mistillid

Ved synoden i august 2009 blev der rejst kritik af kirkens biskop, Dr. Cosmos Moenga. Ifølge synodedeltagere blev det til en ophedet debat og gensidig mudderkastning.

- Jeg har efterfølgende snakket med forskellige lokale medarbejdere i kirken som gav udtryk for at synoden udviklede sig nærmest kaotisk i form af heftige beskyldninger fra begge sider, fortæller DEMs generalsekretær, Sune Skarsholm.

På synoden blev et forslag om en mistillidserklæring mod biskoppen fulgt op af endnu et mod hele den øverste ledelse. Der blev derfor dømt time-out, så kirkens ledelse kunne samles og drøfte udviklingen. De foreslog at afholde en ekstra synode, kun med det formål at vælge biskop og øverste ledelse.

Resolutionen blev vedtaget, og derfor sidder præster, diakoner og delegerede lægfolk nu med blyanten i hånden – klar til at sætte deres kryds eller skrive navnet på den de gerne vil nominere.

Partidannelse

Valghandlingen styres med fast hånd af en valgkomite sammensat af seks repræsentanter fra BCC (Botswanas nationale kirkeråd) og LUCSA, som er et fællesskab af lutherske kirker i det sydlige Afrika. De tilbød at træde til for at sikre en upartisk afvikling af valget i god ro og orden. Forsamlingen optræder da også eksemplarisk og slukker endda mobiltelefonerne under valghandlingen. De venlige ansigter på stolerækkerne afslører dog ikke hvad der rører sig indvendig.

Nogle i kirken ønsker et lederskifte på grund af biskoppens måde at lede på, både praktisk og åndeligt. Deres kritik retter sig også mod kirkerådet fordi det er den instans der burde sørge for at de rette procedurer følges, og at der er gennemskuelighed i beslutningerne.

Andre afviser kritikken som stammemodsætninger og som udtryk for at de stærke menigheder i det sydlige Botswana ønsker større magt og ikke tager nok hensyn til at man har arbejdet under meget svære vilkår. Blandt andet på grund af en dårlig økonomi som den nuværende ledelse overtog.

Og så er der endelig gruppen af delegerede fra små udsteder i bushen som måske kun har hørt én bestemt udlægning af situationen fordi de i det daglige er langt væk fra konkrete eksempler og rygter.

Kirken lammet

Med fortrykte blå stemmesedler tages der hul på valghandlingen. I dag er det selvfølgelig vigtigt hvor man sætter sit kryds, men det er også vigtigt at der nu endelig holdes valg og findes en afgørelse. Uklarhed om lederskabet har gjort at man siden august ikke har kunnet træffe større afgørelser eller indgå langsigtede aftaler. Det meste har derfor ligget brak – med undtagelse af den kirkepolitiske oprustning med henblik på at beholde eller opnå magten.

- Alt hænger i luften, og det er svært at lave beslutninger. Nu kommer der i det mindste klarhed over lederskabet, lyder kommentaren fra Philip Knutson der er gæst ved synoden, og som kommer fra Den evangelisk lutherske Kirke i Amerika.

Genvalg

Klarheden kommer primært ved det første valg som gælder positionen som biskop. Der er kun to kandidater at vælge imellem. Et spørgsmål fra salen om at få oplyst kriterierne for udvælgelsen, og ikke mindst fravælgelsen af andre kandidater, besvares kort med henvisning til at det har valgkommissionen gjort ud fra konstitutionen. Belært af erfaring giver man ikke plads til indlæg fra salen da det plejer at føre til alenlange diskussioner. Der er end ikke plads til en præsentation af kandidaterne hvis navne de delegerede må læse på stemmesedlerne.

Blanke stemmer: 5. Moathlodi: 49. Moenga: 59.

Tallene skrives på tavlen, og alle kan ved selvsyn konstatere at biskop Moenga har fået flertal og dermed er genvalgt som biskop. Ikke et overbevisende resultat, og det er da heller ikke overbevisende klapsalver der lyder fra lidt mere end halvdelen af salen. Med så snæver en sejr i forhold til en modkandidat der mange steder er ukendt, og som i modsætning til biskoppen ikke har haft mulighed for at bruge kirkestrukturen til promovere sig selv, er det tydeligt at valget ikke har løst splittelsen i kirken.

Fremad

Nogle vurderer efterfølgende at det nyvalgte kirkeråd vil være i stand til at forbedre situationen, men alt afhænger af om de to fløje vil samarbejde eller optrappe spændingerne. Der kan ikke rejses tvivl om valgafviklingen på synoden, men den forudgående proces og ikke mindst screeningen af kandidaterne vil blive diskuteret. Som en af deltagerne udtrykte det:

- Det ser underligt ud at man med et mistillidsvotum over sig beholder magten op til valget og selv arrangerer alle forberedelserne. Det svarer til at en person først erklæres for død – og derefter skal arrangere sin egen begravelse.

Set udefra kan DEMs venner kun håbe og bede om at valget fører til nye kræfter og nye toner i ledelsen.

- Vi ser med bekymring på situationen omkring ledelsen i kirken. Men som partner ønsker DEM ikke at vælge side og blande sig i kirkens indre anliggender. Derimod vil vi fortsat overveje om vi kan bidrage til åndeligt liv og vækst i kirken, og vi er åbne over for de muligheder der måtte byde sig, lyder Sune Skarsholms umiddelbare kommentar til situationen.

27. april 2010