Det er hårdt arbejde at lære amharisk, men heldigvis får man sig også et godt grin.

Af DEM-koordinator Ruth Osmundsen

Gitte og Peter Rasmussen har været i gang med sprogstudier på Mekane Yesus Kirkens sprogskole i Addis Ababa i fire måneder. Det er hårdt arbejde med undervisning om formiddagen og selvstudier om eftermiddagen alle ugens fem dage. Men det er et privilegium, udtaler Gitte.

Syv måneder skal Peter og Gitte gå på sprogskolen før de i marts flytter til Hawassa og begynder deres arbejde for synoden der. Det giver dem en god ballast til det arbejde de siden skal i gang med.

Alle i samme båd

Gitte synes det er sjovt at gå på sprogskole. For der er ikke andet at gøre end at prøve sig frem og grine sammen når det ikke lykkes at vende tungen rigtigt eller huske den glose der lige passer.

- Vi er alle lige uvidende når vi skal prøve at forstå hvad der bliver sagt til os på amharisk. Hvad man ellers har lært af sprog, hvor højt uddannet man er, og hvad man måtte have af position, bliver uden betydning når læreren spørger om man vil pege på en ’muz’, og man bare ikke kan huske hvad det ord betyder. Så griner vi sammen, for vi kender jo alle til at sidde der og være helt blank, og nemt er det ikke, amharisk.

Skolen giver et netværk

Peter fortæller at der er et rigtig godt forhold mellem lærere og elever og mellem eleverne. Skoen optager nye elever hver sjette uge, og det giver en del forandringer med både ny lærer og nye hold.

- Det gør at man lærer flere at kende og får skabt et større netværk. Det er rigtig godt når man kommer til Etiopien som ny missionær. Lærerne er helt fantastiske. De er utroligt tålmodige og bliver aldrig trætte af at skulle gentage en gang til. Og så kommer de altid hen i pausen og spørger til hvordan vi har det, og om vores piger trives. Det er en enorm omsorg vi bliver mødt med.

Sprog og kultur hænger sammen

Når det hedder skole, tænker man let at det alt sammen foregår i et klasseværelse, men sådan er det ikke på sprogskolen. Her tænker man at kultur og sprog hænger så meget sammen at man også lærer sproget gennem sociale og kulturelle oplevelser.

- Derfor har vi blandt andet været på markedet og købe et lam for at slagte det og lave mad af kødet. Derigennem lærte vi hvordan man handler og prutter om prisen, og også hvad knive, potter og pander hedder, for de skulle jo bruges i madlavningen. Og en fredag havde lærerne forberedt kaffeceremoni, og her lærte vi hvordan man drikker kaffe med naboen, og hvad alle de forskellige ting hedder som bruges når der serveres kaffe, fortæller Gitte og Peter.

Læs også: Sprog læres med ørerne

2. marts 2010