Du må godt være god mod dyr. Men først når du har været god mod andre mennesker!

Af generalsekretær Sune Skarsholm

Mit første eksempel: For et gadebarn er der ikke meget håb. De uønskede børn lever på gaden, og hver dag er en kamp. De slås om maden, har infektioner, mider og parasitter.

Andet eksempel: Han har set sin mor blive slidt op, nu er det hans tur! Under en brændende sol knokler børnene. Uden hvile slæber de store læs mursten, jord og vand. Hjemmelavede remme og tøjler af plastik og ståltråd gnaver hul og giver dem åbne sår.

Eksemplerne her kunne handle om de millioner af børn der lever i verdens uendelige slumbyer. Men det gør de ikke! I begge eksempler har jeg gjort børn til subjekter i sætningerne frem for henholdsvis hunde og æsler! Historierne om de stakkels gadehunde og de nedslidte æsler kan læses på hjemmesiden for WSPA (World society for Protection of Animals), der er en dansk afdeling for en international organisation for dyrevelfærd. Med billeder og videoklip af dyreunger spiller organisationen på alle tangenter for dyrs følelser og rettigheder.

Dyrevelfærd er i det hele taget et begreb som der er meget fokus på.  Christian Haahr Hansen brød tidligere på året ud fra Dansk Folkeparti og dannede partiet Fokus der vil kæmpe for dyrenes velfærd og økologi. I den forbindelse udtalte han: ”Vi synes det er vigtigt at man i Danmark tager mere hånd om dyrevelfærd i Danmark end man gør i dag”. Vi er nok en del andre der allerede synes at Dansk Folkeparti så rigeligt, dygtigt og populistisk har fokuseret på dyrevelfærd mens man har haft travlt med at skære ned på udviklingsbistanden til verdens allerfattigste …

Noget galt med proportionerne

Misforstå mig ikke. Jeg tager klar afstand fra enhver mishandling af dyr. Min familie er den lykkelige ejer af en sød kanin. Og jeg bliver tosset hvis min søn glemmer at give den vand på en varm sommerdag. Jeg har hundetække og gemmer altid afgnavede spareribs til min nabos hund. Men der er altså noget helt galt i proportionerne når mishandling af dyr i ulande præsenteres som om de har samme følelser og rettigheder som mennesker.

WSPA fortæller den gribende historie om æselungen der har set sin mor blive slidt ihjel og nu venter på at det bliver hans tur. Faktum fra det barske liv i Afrika er at det æsel som har slidt sig selv op, sandsynligvis har holdt en fattig familie på syv i live i sin levetid. Og faktum for denne grønne klode er at den befolkes af mere end en milliard mennesker som lever under forhold som det er strafbart at holde dyr under i Danmark. En ko i Danmark får mere i EU-støtte for at være ko end en etiopisk daglejer tjener. Og vores kæledyr spiser langt bedre og mere varieret end en betragtelig del af Afrikas børn.

Uhyggeligt skred i menneskesynet

Gennemslagskraften i dyrevelfærdsorganisationernes kampagner afslører et uhyggeligt skred i forhold til et kristent menneskesyn. Langt flertallet af danskere vil formentlig sige at dyr er lige så meget værd som mennesker. Det kan tolkes som et gennembrud for en økologisk tankegang, men de historiske spor er skræmmende.

Den svenske journalist Göran Rosenberg påpeger: ”I nazismens Tyskland blev dyrene bedre beskyttet end udviklingshæmmede, krøblinge og jøder. Opvurderingen af dyr har altid camoufleret nedvurderingen af mennesker. Når grænsen mellem dyr og mennesker bliver en af de mange små grænser i naturen, bliver det også naturligt at trække grænsen mellem forskellige mennesker. Nogle står rotter og chimpanser nærmere end andre. Nogle fortjenes at udvikles, andre at gå til grunde. De første frontsoldater i det nazistiske folkemord var biologer og læger.”

De gudgivne grænser mellem et menneske og dyr og den gudgivne forskel i værdi forsvinder ikke for os. Men grænsen flyttes til meget farligere steder. Hvorfor bliver en vegetar mere oprørt over at en orm sættes på krogen, end at et foster skrabes ud af en kvindes livmoder? Hvad er årsagen til at dyr er blevet symboler på godhed mens mennesker står for ondskab?

Det moderne urbaniserede menneske lever med en distancering til naturen som gør det lettere at henrette et andet menneske end at dræbe et dyr. Gennem menneskets historie har dyr enten været dødelige fjender, nødvendige livsledsagere eller daglig føde. Ofte i en kombination! På landet, hvor jeger opvokset, var dyrene en del af livet og lige så naturligt en del af døden. At give koen mad og sørge for dens trivsel var lige så selvfølgeligt som at slagte den og spise kødet.

I dagens mediedominerende storbykultur er dyrene hele tiden nogle andre steder. I dyreparken, som kæledyr i sengen, i et smukt naturprogram i fjernsynet eller i en oprørende skandalereportage om dyretransporter eller som romantiserede tegneseriefigurer i en Disney-film.  At leve med menneskers død under sult, sygdom og krig synes at blive lettere med afstanden. Men at dyr dør, synes at blive sværere med afstanden.

Ikke på bekostning af menneskevelfærd

Du må godt være god mod dyr. Men først når du har været god mod andre mennesker! Du må godt elske dyrene, men din pligt er at elske din næste. Og din næste er ikke et dyr! Det er din sure nabo, din besværlige teenager, din emsige tante, din brokkesyge kone. Fortsæt selv.

Dyrevelfærd – ja tak. Men ikke på bekostning af menneskevelfærd. Stakkels vilde hunde og nedslidte æsler! Mit hjerte banker nu først og fremmest for verdens fattigste mennesker – skabt i Guds billede med samme værd og rettigheder som du og jeg.

13. september 2010