

|
|
||||
MISSIONSARBEJDET SKAL UD AF KONTORERNEDEM skaber et åbent sekretariat hvor flere får mulighed for at involvere sig i det konkrete missionsarbejde.Af Sune Skarsholm, generalsekretær Dansk Ethioper Mission skal ikke kun drives af de ansatte, men skal fremover være præget af et dynamisk samspil mellem de ansattes erfaringer og de frivilliges entusiasme, evner og interesser. Vi drømmer om en atmosfære på TORVET hvor trivsel og globalt engagement, møder og uforudsigelige hændelser er opskriften på fornyelse og kreativitet. Missionsarbejdet skal ud af kontorerne og ind i den åbne lounge der dominerer den nye bygning. Lad mig nævne nogle eksempler på hvad det kan indebære. Missionsmøder på sekretariatetMed en central placering i Århus får vi bedre muligheder for at invitere DEMs venner til de gode fysiske rammer på TORVET. Vi tænker os bl.a. regelmæssige eftermiddags- eller aftenarrangementer med spændende gæster fra vores samarbejdskirker, missionærer på hjemmeophold, hjemvendte volontører m.fl. Vi kan også arrangere undervisnings- og kursusforløb om DEMs arbejde, partnerkirker og projekter. StudenterpraktikanterVi vil udnytte at studerende fra en række fag kan integrere praktikophold i Afrika i uddannelsen. De kan indgå i de projekter og institutioner som vores partnerkirker driver, f.eks. hospitaler og klinikker, sygepleje- og jordemoderuddannelser, skoler og børnehaver, sundheds- og socialprojekter. De kan samle stof til bachelorprojekter og bidrage med værdifuld viden til gavn for både kirkerne og DEM. Studerende kan også på frivillig basis eller i projektansættelser indgå i sekretariatets arbejde og skaffe sig erhvervserfaring om fundraising, informationsarbejde, projektledelse. Træning af frivillige ambassadører
Læs mere om TORVET: 24. juni 2011
|
||||