Palmesøndag slutter 35 elever niveau 3 i uddannelsen på Den lutherske Kirkes uddannelsescenter i Totota, Liberia
De 35 elever på niveau 3.
- 35 elever har nu næsten været hos os i ni uger. Det bliver trist at tage afsked med nogle af dem da de ikke kan fortsætte på niveau 4, der er beregnet på de der uddanner sig til ordinerede diakoner (hjælpepræster). Vi er fire undervisere, og det er rigtig godt at konstatere at disse 35 virkelig har fået stort udbytte ud af de tre gange ni uger de har været hos os, skriver missionær Finn Hougaard fra Louis T. Bower's Lay Leaders and Ministers' Training Centre i Totota, Liberia.
De 35 elever begyndte på uddannelsens niveau 3 den 14. januar. Kun tre af de 38 elever på niveau 2 udeblev af forskellige årsager. Det har været en god oplevelse endnu engang at have disse elever.
- Selv har jeg haft reduceret undervisning denne gang fordi der har været de andre opgaver. Jeg har undervist i Dåb og Nadver samt i tjenende lederskab i Guds mission, skriver Finn.
Læs mere i Finns fællesmail - klik på linket under "relaterede nyheder" nedenfor.