Fattigdom og babyer lukker skolens dør for piger

I Liberia gør fattigdom, teenagegraviditet, voldtægt og traditionelle kulturmønstre det svært for piger at få en uddannelse.

Hver tredje liberianske pige får et barn før sin 20 års fødselsdag.

- Uddannelse af piger bliver hjørnestenen i Liberias udvikling, sagde præsident Ellen Johnson-Sirleaf da regeringen lancerede sin politik for pigers uddannelse i 2006. Et af målene med at sikre pigerne uddannelse er at befri landets befolkning for fattigdom, diskriminering og sygdom.

Liberia har taget det første skridt i den rigtige retning. Siden 2009 er antallet af børn der går i skole, steget med 50 procent. Fremgangen gælder især for de yngste klasser i underskolen mens mange elever fortsat dropper ud af skolen undervejs, især piger. Det skyldes blandt andet fattigdom, teenagegraviditet, voldtægt og traditionelle kulturmønstre – altså netop nogle af de forhold som pigers uddannelse skulle hjælpe med at bekæmpe.

Læs mere

13-07-2012

Dansk Ethioper Mission