

|
|
||
GUD I BEVÆGELSE”Gud i bevægelse” er temaet når Dansk Ethioper Mission holder årsmøde i Lillebæltshallerne i Middelfart lørdag den 2. april 2011.Alt i verden – den måde vi lever, tænker og forholder os til hinanden på – ændrer sig i stadig stigende tempo. Noget af det vi ser, fylder os med sorg og uro: fattigdom, krig, sygdomme, undertrykkelse, katastrofer, klimaforandringer og mennesker uden håb og uden Gud. I Dansk Ethioper Mission tror vi på en levende Gud som altid er i bevægelse. En Gud som er midt i det hele og hører, ser og handler. En Gud som elsker, og derfor også bevæges af menneskers lidelser. En Gud som sætter sit folk i bevægelse og kalder os til at høre, se og handle. Temaeftermiddag: Guds folk i bevægelseGuds folk er i bevægelse. Men hvordan engagerer vi os i fremtiden? Og hvordan stiller vi os til rådighed som redskaber i Guds mission? Det er stikordene for årsmødets temaeftermiddag lørdag kl. 14-17. Temaet belyses først af Hildegunn Gjesdal Tønnebø der er missionskonsulent i Normisjon, Norge. Dernæst drøftes forskellige vinkler på temaet i et åbent forum, inden eftermiddagen slutter af med aktuelle eksempler fra Dansk Ethioper Missions samarbejdskirker og indsats i Afrika. ProgrammetÅrsmødet er lørdag den 2. april 201 og holdes i Lillebælthallerne, Færøvej 74, Middelfart. Programmet åbner med bibelrefleksion kl. 9.30, efterfulgt af årsmødeforhandlinger, dvs. generalforsamling kl. 10-12.30. Efter frokost kommer temaeftermiddagen kl. 14-17 og en time med aktuelle glimt fra Dansk Ethioper Missions arbejde i Afrika. Kl. 19.30 begynder aftenprogram under overskriften ”Lovsyng Herren, alle folkeslag!” Se det trykte program for årsmødet. Yderligere oplysninger: Generalsekretær Sune Skarsholm, telefon 7456 2233. Tekst: Redaktionssekretær Marianne Bach |
||