Anne Grete Rasmussen fra Skagen er valgt som formand for Dansk Ethioper Missions landsudvalg i 2010-2012.
Formandsvalget fandt sted på landsudvalgets møde i Christiansfeld den 1. oktober, og dermed afløser Anne Grete Rasmussen Kenneth M. Pedersen fra Vejle på formandsposen. Kenneth har selv ønsket at stoppe og samtidig træde ud af landsudvalget.
Anne Grete Rasmssen er læreruddannet og har tidligere været udsendt af DEM som missionær i Etiopien i to omgange: Først alene i 1982-1985 og senere i 1992-1998 sammen med sin mand, Per Rasmussen som nu er sognepræst i Skagen.
Landsudvalget
Landsudvalgets opgave er at støtte Dansk Ethioper Missions arbejde. Landsudvalgets medlemmer er ressourcepersoner. Udadtil er de ambassadører for DEM i deres lokalområder, og samtidig bringer de inspiration og konstruktiv kritik ind i DEM som organisation.
Landsudvalget består af 40 medlemmer som udpeges af DEMs bestyrelse for fire år ad gangen. Desuden beder bestyrelsen ofte tidligere missionærer og volontører om at blive medlemmer af landsudvalget i to år efter deres hjemkomst. Landsudvalgets formand vælges for to år ad gangen. Det sker i lige år på det årlige landsudvalgsmøde som holdes i september eller oktober.