|
Nyhedsmail
|
fra Annie Haahr Ipsen 20. august 2009 |
|||
![]() |
||||
Annie Haahr Ipsen![]() Danish Evangelical Mission
Annies naboer: Familien Rasmussen
Støt Annies arbejde som lærer i EtiopienGiv en gave til Dansk Ethioper Mission, giro 6071104. |
Kære venner.Tak for sidst til jer jeg mødte eller talte med de sidste dage, inden jeg rejste! Det var dejligt at blive sendt af sted af familie, venner og kirke – med mange gode ord og forbøn. Tak skal I have! Ny i byenNu har jeg været i Addis Ababa i lidt over en uge, og det har været spændende! Jeg sidder her i mit nye hjem og kigger ud på høje træer, bananpalmer og kaffebuske mens præsten i den nærliggende ortodokse kirke synger, messer eller prædiker (?). Det foregår med mikrofon og højtalere så det kan høres i et stort område. Ja, det er ret anderledes end det jeg er vant til på Nørrebro. Selvom jeg bor i en millionby nu, føles det næsten landligt indimellem. Her hvor jeg bor, har vi en kæmpe have, og der er mange træer og meget grønt i området og i hele byen. Ved nedkørslen til huset går der som regel køer eller geder og græsser, og her på compounden har vi to hunde ... jeg er vild med det! At Addis samtidig også er en by med meget forurening og alt, alt for mange fattige, er dog ikke til at komme udenom, og det gør stort indtryk!
Hvordan gør man lige det?Familien Rasmussen, Gitte, Peter, Esther og Sara, kom hertil et par dage før mig. Vi har sammen udforsket byen og forsøgt at få styr på alle mulige praktiske ting – under Ruth Osmundsens og de etiopiske medarbejderes kyndige supervision. Det er en til tider frustrerende følelse at være så hjælpeløs - ikke at vide hvordan man køber et kilo løg, hvordan man får sin mobiltelefon til at virke, hvordan man renser sine grønsager, hvordan man tager bussen osv. Samtidig er det også et fantastisk spændende sted at være – at opleve og lære nyt hele tiden. Bingham Academy og mine nye eleverSara og Esther er mine kommende elever (det er stadig sommerferie/regntidsferie for eleverne) - men da vi bor dør om dør, har vi allerede set meget til hinanden og hygget med film og spil ligesom vi har spist sammen osv. I den forløbne uge har jeg været til introduktion på Bingham Academy (BA) hvor pigerne skal gå og hvor jeg skal være en del af lærerkollegiet og undervise i enkelte fag. Det har været en introduktion til både landet, byen, kulturen og skolen. Det har været rigtig godt. Vi har bl.a. fået undervisning i amharisk og har været på ”løb” (The amazing race) rundt i byen hvor vi skulle finde rundt med minibusser og løse forskellige opgaver – bl.a. skulle vi have pudset sko på gaden, få nogle til at lære os amharisk dans, stille spørgsmål på amharisk til folk osv. Det var en rigtig sjov oplevelse som samtidig gjorde os lidt bedre til at færdes i byen. KaffeceremoniI fredags havde skolen arrangeret at vi i små grupper kom på besøg i etiopiske hjem. Jeg besøgte en familie som BA støtter på forskellig vis. Det var en stor oplevelse! Familien lavede kaffeceremoni for os. Gulvet var pyntet med græs, som det hører sig til, og bønnerne blev ristet og knust og kaffen kogt over trækul mens der blev brændt røgelse af. Vi havde det rigtigt hyggeligt. Kristen skoleAt arbejde på en kristen skole er også nyt for mig. I løbet af den første uge har vi hver morgen haft en andagt som har handlet om hvordan det er at skulle være sammen med så mange nye mennesker fra hele verden som kommer med hver deres forskellige bagage. Om hvordan vi tager hensyn til hinanden, bruger hinanden og om hvordan vi håndterer konflikter, misundelse, forskellighed osv. Det virker som et rigtig godt grundlag for at få et godt miljø på skolen. Jeg er taknemmelig for at skulle arbejde sådan et sted! I det hele taget er jeg meget taknemmelig over at være her! Jeg ser det som en stor velsignelse og håber at det også må blive til velsignelse for andre. Mange hilsner Annie |
|||