Så kom årstidens forkølelse også til mig, og jeg sidder her hjemme med meget lidt energi og ville egentlig hellere være sammen med Gitte og Peter i kirke og til en af de mange basarer som bliver afholdt af forskellige kirker m.m. her op til jul.

Men måske kan jeg alligevel bruge tiden positivt. For et par dage siden fik jeg en mail fra en veninde som spurgte: ”Kan du ikke fortælle om en god oplevelse, du har haft for nylig?” Det var jo en god anledning til at begynde at tænke og værdsætte alle de gode ting jeg dagligt oplever her. Efter 3½ måned i Etiopien har jeg en ret normal hverdag her, og det er ikke de store skelsættende oplevelser der præger hverdagen – og alligevel oplever jeg jo dagligt ting jeg kan være taknemmelig for. Så sent som her i formiddag da jeg sad i sofaen under et tæppe og havde ondt af mig selv: pludselig bankede det på døren, og en af vagterne stod dér med en buket blomster fra haven. Sikke en opmuntring.

Og hvad ellers…

Tjah… måske kan jeg fortælle om da jeg var vikar i 2. klasse forleden dag. Klassen var allerede i gang med et projekt da jeg kom, de klippede og klistrede, og det hele gik mere eller mindre af sig selv. Pludselig begyndte en af eleverne på en julesang, og de andre stemte i, og sådan fortsatte de. Så snart en sang var slut, begyndte de på den næste. Det lød så smukt, og det var en fornøjelse at være vidne til.

Eller da en af mine kolleger fortalte at hun havde givet sine elever opgaven at skrive hvordan deres drømme-skoledag skulle se ud, og en af eleverne havde skrevet at han så ville have mig som lærer :-). Tjah….. det hang nok sammen med at jeg dagen inden havde lavet en ”skattejagt” på biblioteket for dem, men det var en fantastisk opmuntring for mig, som af og til synes det er svært at undervise på engelsk efter et andet system end det jeg kender.

En god skole

Det er også en god oplevelse hver morgen at samles med alle kollegerne og bede for skolen, eleverne, beskyttelse i trafikken og at dele glæder og sorger. Da jeg for nylig fortalte Esther og Sara at vi faktisk beder for eleverne hver morgen, udbrød Esther: ”Det er altså bare sådan en god skole” – og ja, det er en fantastisk ting at være med i sådan et fællesskab og opleve sådan en omsorg for hinanden.

Sara og Ester klarer sig rigtigt godt i skolen. De har fået venner og klarer de mange test på imponerende vis. Da det har været/er min opgave at få dem godt i gang på Bingham, er det succes-oplevelser for os alle tre :-). Pigerne har virkelig arbejdet hårdt!

En kollegas skønne børn

En anden god oplevelse har været at lære en af mine etiopiske kollegers to børn at kende. De er 4 og 8 år, og den ældste har indlæringsvanskeligheder hvorfor min kollega spurgte om jeg ikke havde lyst til at møde ham for evt. at give hende nogle råd. Vi har så haft nogle gode timer sammen – hos dem og hos mig. Det er nogle skønne børn, og jeg ville ønske at der var flere muligheder for støtte til børn med vanskeligheder her i Addis. Mulighederne er der stort set ikke. Men det har været en glæde at møde disse herlige børn.

Byløb med 34.000 deltagere 

Eller da jeg deltog i Great Ethiopian Run i sidste weekend. Et løb på 10 km igennem Addis Ababas gader. Det er en begivenhed som hvert år samler rigtigt mange mennesker – i år var der 34.000 deltagere. Så allerede da Gitte og jeg kom ud fra indkørslen, så vi folk i de grøn/hvide t-shirts, som vi skulle have på, på vej mod centrum hvor løbet skulle starte.

Jeg havde frygtet at det ville blive ubehageligt og kaotisk med så mange mennesker samlet på et sted, men stemningen var fantastisk, og folk sang og jublede fulde 10 km. (Ja, det var ikke os alle der havde luft til at synge hele vejen, men jeg satte pris på dem der havde, og dermed holdt humøret højt hos os alle). Et stort vidnesbyrd om vilje og gå-på-mod var en mand som gennemførte løbet på krykker og ét ben. Jeg tror han kom ind på ca. samme tid som os, hvilket var ret utroligt da jeg synes, jeg løb ret godt til :-).

Fattigdommen er altid nær

Jeg er taknemmelig hver eneste dag for at komme helskindet igennem byen – trafikken er, som tidligere nævnt, hektisk. Men jeg nyder også at se på det liv der udspiller sig omkring mig, på får, geder og æsler – og så udsigten til bjergene som omgiver Addis Ababa.

Når man færdes i byen, kan man ikke undgå at se den fattigdom som er en meget stor og nærværende del af livet her. Hver morgen kører jeg forbi en mand som ligger og sover i siden af ringvejen (en vej som er forbeholdt kørende trafik). Og når jeg en gang i mellem handler i et supermarked på vej hjem, møder jeg altid de samme to børn, Samrawit og Henoch, som jeg snakker lidt med og giver nogle bananer eller lignende. Det er altid hyggeligt at snakke med dem, men de er tydeligvis meget fattige – og jeg overvejer om jeg kan hjælpe dem mere grundlæggende end ved at give dem lidt brød eller nogle bananer. De er bare to ud af tusinder af skæbner her i byen, men de er to som jeg har mødt og har svært ved ”bare at gå forbi”. Ja, gode oplevelser er nogle gange viklet ind i omstændigheder og følelser som ikke kun er lyse og lette.

Skøn DEM-familie

Jeg føler, at jeg kunne blive ved med at remse gode oplevelser op, men jeg vil til slut nævne at det er en skøn ting at være kommet med i ”DEM-familien” – at være sammen med Ruth, Bodil, Peter, Daniel, Mathias, Gitte, Peter, Sara og Esther!

Jeg håber I også har meget at være taknemmelige for derhjemme! Hvis du skulle hænge på sofaen en eftermiddag med en forkølelse og have ondt af dig selv, så prøv at lede efter de gode oplevelser du har haft for nylig… det hjælper!

Kærlig hilsen

Annie