Onsdag. Det har regnet hele dagen. Nu er det ved at være aften, og det ser ikke ud til at himlens sluser vil lukke lige nu. Men det var en anden slags åbning af himlens sluser, vi oplevede for en lille halv time siden.

Onsdag er tid til at samle alle elever og lærere til nadvergudstjeneste. Det blev til strømme af nåde og velsignelse. Prædikenen var stærk i dag. Jesus i centrum. Nåden i centrum, men også det i tjenesten derigennem at gøre en forskel. Det var ordinerede diakon George Sennatuah fra Sanoyea der prædikede. På den baggrund var det et godt øjeblik at sende nadverelementerne rundt fra person til person og høre ordene: Dette er Jesu Kristi legeme. Dette er Jesus Kristi blod.

Vi er i femte uge af de i alt ni uger for det sidste niveau 4 for denne gruppe elevers vedkommende. 32 elever som nu skal gøre færdig. Det mærkes allerede nu at afskedens time nærmer sig, men også alvoren af at der jo foreligger en afsluttende eksamen forude.

Barkollie er meget dygtig

Jeg er dog allerede færdig med mine dogmatiktimer for denne gang og afsluttende prøve i det fag er overstået. Diakon Barkollie har igen fået lov til at ”sove i timerne” da han scorede højest pointtal igen: 100% med pil opad. Vi har hele vejen haft lidt sjovt med ham fordi vi engang tog ham i at sove, og alligevel kunne han komme med et indlæg og i testen score 100, hvormed vi kunne sande den danske salmes ord ”Det vokse medens vi sove”. Så den kommer hver gang.

Barkollie er for øvrigt en meget dygtig diakon og formand for diakonfællesskabet. Han har gået på universitetet faktisk, men er lige som ikke kommet videre. Han vil helt sikkert ende som én af de ordinerede diakoner, som vil blive ordineret til præst inden for det kommende års tid.

Stor forventninger til holdet

Vi har i det hele taget store forventninger til det her hold, hvor i alt fald seks af de 15 ordinerede diakoner vil kunne blive ordineret som præster på baggrund af den undervisning de har modtaget her.

Der er tre kvindelige elever, hvoraf to faktisk har svært ved at skrive og læse engelsk, men de klarer sig forbavsende godt. De får andre til at skrive sine noter i deres kladdehæfte, så pigerne får alt med. Prøver og eksamen klarer vi mundtligt. Men det som jeg har oplevet stærkest, var da Maria, som ikke kom til min prøve i dogmatik på grund af en datters eksamensfest hjemme, i stedet fik en mundtlig prøve hvor hun skulle redegøre for ”Arvesynden”. Jamen jeg siger jer. Det var blændende. Jeg var så forbavset over hendes engelsk og den måde hun fremlagde emnet på over for alle de andre. Det var bare så godt at opleve den vækst hun har gennemgået igennem de fire gange hun nu har været her.

Jackie, min lille veninde 

Så spises der jo temmelig meget ris når 32 elever skal fodres af, og køkkenet ligger lige her ved siden af og syv kvinder – undskyld søstre – men syv kvinder kan altså grine og snakke meget. Og så er det så hyggeligt når lille Jackie på tre får øje på mig og kommer til døren til ”bedstefar” og skal have et eller andet eller bare være i huset og gå rundt eller lege med legoklodser. Til historien hører at hun for bare få måneder siden stak i et hyl hver gang hun så den hvide man indtil hun en dag sagde til sin mor: ”I want to go to Pastor”. ”Jeg vil over til præsten”, og så kom hun, og siden har vi været rigtig gode venner.

Det er bare sådan en lille hverdagsting som luner, og her i regntiden kan det være godt med ting der luner, for det kan være rigtig koldt. Jeg er nødt til at varme vand når jeg tager bad. Ellers ville jeg få forfrysninger, og så er temperaturen ikke længere nede end 22 grader, men når det regner og er fugtigt, så er det altså koldt skulle jeg hilse og sige. Så alt hvad der luner, er godt: En kop kaffe eller en kop varm chokolade. Det nyder jeg.

Hawa og Nyanquoi arbejder i Guinea

Så blev jeg lige afbrudt af et lille besøg af Hawa, én af de tre kvindelige studerende. Hun kommer tit sammen med sin mand på et lille visit.

De var begge første holds elever, og nu er de altså gift og er sammen på dette sidste hold. Hendes mand Nyanquoi er ordineret diakon i kirkens missionsområde i Guinea, Guinea Lutherske Kirke, som DEM har støttet og igen i år støtter økonomisk til undervisning af evangelister i dette fransktalende område. Og det er vigtigt da vi jo ikke kan undervise på fransk. Vi har fire elever derfra, og de må så give det videre til de lokale, fransktalende evangelister som de har lært hos os. På den måde er der ringvirkninger fra det vi gør her støttet af DEM, og så det der sker dér også støttet af DEM.

Præsten i Digei har fået en motorcykel af DEM

For øvrigt fik jeg et andet besøg en dag. Præsten fra Digei kom trækkende med sin nye motorcykel. Det er én af de fire motorcykler DEM har skænket til kirkens præster oppe i landet så de bedre kan komme rundt. Nyanquoi skulle lære ham at køre, og på billedet ser det da ud til at gå fint. Jeg mødte ham i Monrovia i mandags, og han fortalte at han nu også har haft konen med oppe at køre, så han er virkelig blevet mobil.

For øvrigt så var jeg fint klædt på i Monrovia da jeg var til reception i FN hovedkvarteret hvor jeg var sammen med Udviklingsminister Ulla Tørnæs. Vi er jo stolte som danskere fordi det har været nævnt i radioen hele dagen at Danmark har eftergivet al Liberias gæld til Danmark.