En god løsning 

Vi har haft nogle spændende uger. Da Inge og jeg kom tilbage sammen i februar, koncentrerede vi os om hendes afsked med Liberia og nød de tre uger sammen. Vi synes at DEM og vi har fundet en god løsning når det ikke lod sig gøre for Inge at blive og jeg ikke synes at jeg kunne forlade Liberia og kirken. Det er ikke helt let at leve adskilt, men vi føler begge at vi får hjælp til det.

Og vi havde god tid sammen da jeg ikke havde undervisning på det nye hold, vi modtog på Centret i januar, ud over at jeg havde en enkelt forelæsning over ”Vigtigheden af bibelsk undervisning.”

Alle kan altid lære mere 

Det er for øvrigt en ret sjov undervisningstime. Det er Apollos fra ApG 18,24-28 vi tager fat på, den store taler som havde ordet i sin magt og var stærk i Skrifterne, og han talte med ildhu og underviste udførligt om Jesus. Så vi har meget morskab når jeg skriver disse ord på tavlen som kvalificerer Apollos, og derefter slår en tyk streg med kridtet og udfordrende siger: ”Så er der ikke mere han kan lære, vel?”

Nogle hopper altid på den. Jeg får altid et par stykker over på min side, for det er jo tryggest at være enig med læreren og præsten. Medens andre protesterer højlydt. Så fortsætter diskussionen indtil en eller anden foreslår at læse teksten til ende. Åh ja, så kommer ægteparret Priskilla og Akvila ind i billedet og tager ham med hjem til undervisning.

Men er det stadig et bevis for at han havde brug for det? Jeg prøver igen at bevare de enkelte på min side, og de synes stadig at jeg har ret. Men til slut kommer vi så ind på den hjælp Apollos blev for menigheden i Akaja efter Priskilla og Akvilas undervisning, og så blev den tykke streg ikke bare gennemhullet men slettet. Så må selv de der holdt med mig i begyndelsen, give efter for argumentationen at vi altid kan lære meget mere uanset hvor vi står i lærdom, og gennem undervisning blive udrustet til at blive til hjælp i den landsby vi er kaldet til at være evangelist eller diakon i.

Jeg ”tog jer med” til denne undervisningstime for at sige noget om at Centret, Louis T. Bowers Lay Leaders and Ministers Training Center, stadig har en vigtig opgave i at række det videre til eleverne som vi selv har modtaget. Der er 29 elever på det nye hold, hvoraf fem er kvinder. Og det er mange kvinder i forhold til hvad de ellers har af opgaver i familien, og så forlade dem og være på kursus i ni uger. To elever mere vil slutte sig til 27. juli når holdet vender tilbage til Level 2 i en ny periode på ni uger.

Når jeg kommer tilbage den 3. juni, skal vi begynde at forberede disse uger, og jeg glæder mig til endnu engang at skulle undervise i Markus evangeliet og reformationshistorien. Så vil jeg for alvor lære eleverne at kende.

Det svære ved undervisningen er den forskel der er på eleverne. En af eleverne har faktisk en ”Diploma” – graden før ”Bachelor” – fra African Bible College i Yekepa medens få andre i den anden ende af skalaen har svært ved at læse og skrive. Det er stor spændvidde at skulle formidle til begge grupper. Men heldigvis er det sådan at de stærke elever hjælper de svage med om aftenen at skrive deres notater ind i de svage elevers notesbøger, og derfor kan vi lægge et niveau som er passende.

Strategi og kapacitetsudvikling 

Den lutherske Kirke i Liberia er i øjeblikket inde i en proces som jeg har været meget involveret i. Dels har man nu udarbejdet en fem års strategiplan, men den er så omfattende i sine detaljer at den er uoverskuelig. Samtidig har den store mangler. Blandt andet er teologisk undervisning slet ikke at finde i planen! Konsulentfirmaet gjorde simpelthen ikke deres hjemmearbejde godt nok, så nu må der en ny udfyldende proces i gang.

Den proces blev grundlagt ved et kapacitetsudviklingskursus her i Totota i forrige uge initieret af Det lutherske Verdensforbund (LVF) i Geneve, som sendte fire mand fra Centraladministrationen, bl.a LVFs generalsekretær Musa Phillipus. Det er et af de bedste kurser jeg har været med til at sin art, og så kom fremskridtet faktisk til Totota. Undervisningen var tilrettelagt i Power Point. Men så er det da godt at vores nabocenter, Trauma Healing Centret hvor undervisningen foregik, havde en generator der så kørte det meste af dagen. Men jeg besluttede at jeg vil medbringe en projektor ved min tilbagekomst, for jeg så hvor brugbart det er også i Totota! OG så kan man jo vise en DVD på den store gavlvæg på mit hvide hus!

Men kurset lagde en ny grund for kirken på hvordan den skal komme videre i det nye landskab den nu skal navigere i, efter den store ”ørkenstorm”, borgerkrigen. Når en ”ørkenstorm” har raset, ligger bakker og dale ikke længere som de gjorde før. Der er ingen kort der kan hjælpe os med at navigere, men et kompas er brugbart, og kompasnålen er Kristus, og kompashuset med gradsinddelingen er troen der bestemmer i hvilken retning vi skal gå. Vi kigger efter ”styrke” og ”muligheder”, og den største styrke er troen på Kristus.

Jeg vil tilføje til kursets resultat: Troen på Kristus skal styre os igennem det landskab vi nu skal færdes i, i en holistisk indsats for mennesker i Liberia til forsoning med sig selv og det at leve med minderne fra krigen, en tro på freden og en tillid til at kirkens Herre vil stå ved sit ord at være med os. Det er kompasset der skal sætte os til at gå de rette veje, for at kirken kan blive en inkarnerende kirke i inkarnerende mission, at blive kød og blod og være menneske der hvor mennesker er i deres livssituation.

Der skal holdes en ny konference til efteråret med de samme mennesker for at se hvordan vi kommer videre. Samtidig skal der være en rundbordssamtale mellem kirken og kirkens partnere, for at se hvordan kapacitetsopbygning og strategiplan kan komme til at arbejde sammen. Komiteen der nu arbejder med strategiplanen, vil nu tage en ny runde og besøge pastorater og institutioner og få manglerne i nuværende strategiplan afhjulpet.