Lettere omtumlet ankom vi tilbage til Addis igen, omtumlet fordi den sidste time fra Khartoum bød på turbulens fra et kæmpe uvejr der havde givet Addis Abeba et ordentligt regnskyl. Omtumlet fordi vi nu er tilbage her hvor vores hverdag er.

Så er vi hjemme igen i vante omgivelser og er ved at finde os til rette med hverdagen der.

Pigerne er begyndt i skolen igen glade, og tilfredse med at det er blevet hverdag for dem også.

Midt i hjemkomsten er vi blevet vidne til noget stort.

Vidne til en historisk begivenhed

Jeg har været delvist vidne til en historisk begivenhed. Dette skete i går, onsdag den 27. august 2008!

Først lidt baggrund:

For 12 år siden udbrød der splittelse i kirken, der for 9 år siden blev til dannelsen af Addis Abeba Surrounding Mekane Yesus. Splittelsen og årsagerne hertil er jeg ikke sikker på at vi har fuldt klarhed over, men der indgik elementer af spørgsmål om retten til at afholde gudstjenester på oromosproget, ledelsesstilen fra oromokulturen og stillingtagen i konkrete spørgsmål om det er kirkepræsidenten eller om det er den konkrete menigheds ældste der har beslutningsdygtighed vedr. menighedslivet (herunder afholdelse af gudstjenester på andre sprog en hovedsproget amharisk).

Menigheder blev splittet, kirkebygninger blev ”taget” af udbryderne, og de der ikke gik med (de som ønskede at blive i vores Mekane Yesus), måtte finde sig andre lokaler at holde gudstjeneste i. Mekane Yesus folk, som fastholdt at det var menighedernes ret at have kirkebygningerne idet de tilhørte menigheden og ikke kirken på nationalt plan som sådan, blev hånet og truet.

Hovedmændene i splittelsen var den daværende EECMY præsident, pastor Yadessa Daba, og EECMY præsidenten før ham, pastor Francis Stephanos, og Synodepæsidenten for Addis Abeba Synoden, pastor Berhanu Ofga. Francis Stephanos blev siden den første kirkepræsident for udbryderkirken.

Kirkestriden har stået på siden med retssager og utallige forsøg på forsoning. Situationen var nu blevet at Højesteret i juni i den sidste afgørelse havde givet EECMY bygningerne tilbage.

Kirkens nuværende præsident, pastor Iteffa Gobena er på privat ferie i USA hvor hans børn bor, og den 28. juli 2008 mødes han med tidligere højtstående personer i kirken. Nogle af de involverede havde ikke set hinanden i over 12 år. Der skete en forsoning imellem disse personer på dette aftenmøde der strakte sig fra kl. 21 om aftenen til kl. 3 om morgenen.

På mødet beder pastor Iteffa gruppen om mulighed for at de kan komme til Etiopien og forlige kirkerne der.

Det er ikke helt klart for mig hvorvidt den samtidige intervenering fra Justitsministeriet, der tilsagde at Ministeriet ikke ville acceptere to Mekane Yesus kirker, har spillet nogen rolle. Beskeden var imidlertid klar: Foren jer! eller tag konsekvensen, for vi vil kun acceptere én kirke med navnet Mekane Yesus. 

Efter pastor Iteffa’s hjemkomst til Etiopien sender Mekane Yesus kirken anmodning til gruppen af otte etiopiere i USA for at bistå i en forligs- og tilgivelsesproces.

Den 14. august ankommer gruppen og afholder møde med Addis Abeba Surrounding Mekane Yesus (udbryderdelen af kirken) om fredagen, og lørdagen går turen til Mekane Yesus kirken og derefter forskellige grupper. Om søndagen forlyder det at der er sket en forsoning.

Torsdag den 21. august, for en uge siden i skrivende stund, blev Osvald Hindenes - NLMs herboende repræsentant - inviteret til at deltage i en gudstjeneste kl. 16.00 i Mekane Yesus moderkirken i Addis Abeba.

Siden Osvald Hindenes var til stede, har jeg sat ham stævne.

- Dette var det 26. forsøg på forsoning – og det lykkedes! - lad mig fortælle dig om min oplevelse, siger Osvald.

- Mekane Yesus kirken ved Amest Kilo i Addis var udgangspunktet for striden - det var her det begyndte, og det var her det skulle slutte. En vigtig symbolik for etiopierne, siger han.

- Det er en gudstjeneste jeg aldrig vil glemme, forsætter han. Dr. Eshetu Abate, en af de otte fra USA og tidligere lærer på Mekane Yesus Seminariet, ledte gudstjenesten. Han indledte med at fortælle den stopfyldte kirke at der var sket forsoning og at denne gudstjeneste var for at markere dette synligt.

Dr. Eshetu Abate begyndte at præsentere de otte etiopiere fra USA, og de berettede kort hver især om deres andel i striden, deres fejltrin og de smerter de hver for sig havde haft, samt bad om tilgivelse for det.

- Den beretning der gjorde størst indtryk på mig og hele forsamlingen, var pastor Berhanu Ofga, for han var synodepræsident i Addis Abeba og blev afsat og måtte drage til USA, forsætter Osvald.

- Alle forstod hans smerte og det nederlag som han uretfærdigt var kommet til at bære.

- Derefter bad den tidligere præsident, pastor Yadessa Daba, om at jeg skulle rejse mig som repræsentant for partnerne, og han berettede om de vanskeligheder,som dette havde skabt for kirkens partnere, og bad om tilgivelse for dette. Jeg vidste ikke at han havde det i sinde. og det berørte mig, forsætter Osvald.

Derefter blev der sat to stole og to baljer med vand frem foran knæfaldet i kirken.

Fire personer blev kaldt frem i kirken. Disse var de to nuværende præsidenter for kirkerne. pastor Iteffa og pastor Ayalew, og så var det den tidligere præsident, pastor Yadessa Daba, og synodepræsidenten Berhanu Ofga. De blev nu bedt om at vaske hinandens fødder. På spørgsmålet om hvem der skulle begynde, besluttede de at dem der kunne tilregnes mest ære skulle begynde, sådan som Jesus vaskede disciplenes fødder.

Derfor blev pastor Iteffa bedt om at vaske fødderne på pastor Ayalew (nuværende præsident i Addis Abeba Surrounding Mekane Yesus), ud fra en forståelse af at pastor Iteffa er præsident for den største af de to Mekane Yesus kirker.

Pastor Yadaba blev bedt om at vaske fødderne på pastor Berhanu. Her vaskede den tidligere kirkepræsident fødderne på den synodepræsident som han havde afsat og derved gjort at han tabte ære og ansigt i striden.

- Her kom det der stod stærkest for mig, fortæller Osvald. - For pastor Berhanu gjorde antræk til ligesom at puffe pastor Yadaba væk i et antræk af at sige ”Det skal du ikke gøre for mig - lad være”.

- Den reaktion kunne jeg genkende, for jeg har selv oplevet dette engang en faldt ned for mine fødder og ville kysse dem, beretter Osvald.

- Tårerne trillede ned af kinderne på de fire, og vi i forsamlingen græd med dem. Med tårerne løbende ned af kinderne omfavnede de hinanden og byttede plads. Følelserne fik fuldt afløb… forsamlingen græd, råbte halleluja og slog tungetriller. Det var helt ubeskriveligt dejligt for mig at være vidne og være med til, siger Osvald.

- Efter fodvaskningen begyndte folk at omfavne hinanden, og hele kirken omfavnede hinanden i tilgivende og glædesknus og - kys.

- Derefter delte vi nadver og gudstjenesten var slut ved 21 tiden.

- ”Det jeg var vidne til, var helt fantastisk at få lov til at opleve, at se smerten blive vasket væk i tilgivelsens tårer. Vi græd alle sammen, siger Osvald til slut.

- Dette er Guds værk og arbejde.

Efter denne markante begivenhed stod tilbage at få fældet aftaler og beslutninger ned på papir.

En endelig aftale skulle udarbejdes for sammenlægningen, og dette arbejde påbegyndtes dagene efter forsoningsgudstjenesten.

I går, torsdag den 27. august 2008 kl. 11, indgik der telefonbesked om at repræsentanter for missionerne var inviteret til at deltage i en markering af at nu var man nået til enighed og var klar til at sætte det på papir, og at vi måtte komme kl. 12 til Mekane Yesus moderkirken.

Vi skulle alle der var indkaldt, være vidner til at underskriften på den endelige aftale skulle sættes.

Aftenen før var forhandlingerne faldet på plads ved syvtiden. Vi er vidne til at 12 års bitter strid der bilægges på mindre end en måned med forsoning og forladelse. Det er Guds arbejde i mennesker.

Gudstjenesten blev ledet af Dr. pastor Gemechis Desta, som var en af de otte etiopiere bosiddende i USA. Han gennemgik hvad der var sket og hvad der nu skulle ske. Han prædikede over temaet ”enhed i kirken i Kristus”.

Herefter stod tidligere præsident, pastor Yadaba, frem sammen med pastor Berhanu omfavnende hinanden og rakte hænderne i vejret som tegn på sejr. De to havde for mindre end en uge siden siddet i hver sin side i kirken, men i dag sad de side om side, tilgivne og forsonede mennesker.

Herefter blev bordet til underskrift og to stole sat frem, de nuværende kirkepræsidenter underskrev papirerne og satte de vigtige stempler under dette. Kl. 13.20 var aftalen om sammenlægning af de to Mekane Yesus kirker officiel, udbryderne var modtaget tilbage.

Mekane Yesus kirken er nu forsonet i dens øverste ledelse, og nu står arbejdet tilbage på menighedsplan.Til dette er der nedsat et udvalg på otte mand der påbegynder sit arbejde om en uge. Manden i spidsen for dette er Dereje Asmare. Under forbøn og håndspålæggelse blev han indviet til den tjeneste.

Han kommer til at stå i spidsen for en gruppe mennesker som har et job med mange vanskeligheder foran sig ,og derfor må han bæres i forbøn.

Efter den sidste salme lød opfordringen til at fejre dette med broderlige knus til alle på vej ud af kirken. Den gode stemning, smil og kram tror jeg kun var en brøkdel af det som Osvald oplevede otte dage forinden, men jeg er taknemmelig for at have bevidnet dette.

Om vi nu er ved afslutningen af mange års strid i Mekane Yesus kirken i Etiopien, er vi mange der håber og beder til. Bed med!

Tilbage står forsoningsarbejdet i de berørte splittede menigheder.

Gud er stor!

Min gode ven, Gobena Ejigu, advokat og vicepræsident i Addis Abeba Synoden, sagde til mig på vej ud af kirken:” ”Lars, fortæl om de gode ting der sker her i vores kirke i dit land, så de kan vide og vidne om at Gud er stor! Spred nyheden om Mekane Yesus."

Det har jeg hermed gjort. 

• Glæd jer med Mekane Yesus kirken og bed for den!
• Bed for arbejdsgruppen der skal hjælpe til med det praktiske ved forsoningsarbejdet og formanden Dereje Asmare.