Nu er jeg færdig med undervisningen i historisk metode og ikke-vestlig kirkehistorie på Ethiopian Graduate School of Theology (EGST). Jeg har haft mange gode oplevelser både ved at undervise på DBI og LMH, men de sidste tre uger har budt på den største undervisningsoplevelse jeg har haft. Det skyldtes ikke mindst studenterne.

Stor bredde i studenterflokken

Studenterne har kommet fra alle de største evangeliske kirker i Etiopien, og der har også været en enkelt fra reformfløjen inden for den Etiopisk Ortodokse Kirke. Det har skabt et meget spændende undervisningsmiljø og givet en god dynamik i de mange givende diskussioner vi har haft.

Studenterne er meget bevidste om deres baggrund og hvad de selv står for, samtidig med at de udviser stor respekt for hinanden, ligesom de er gode til at forholde sig kritisk til deres egen kirke når det er relevant. Der har også været tale om meget modne studenter som for de flestes vedkommende har mange års erhvervserfaring og kirkeligt engagement bag sig. En af dem havde både arbejdet som læge forskellige steder i Etiopien og været generalsekretær for Etiopiens største evangeliske kirke med omkring 7 mill. medlemmer. Det gav både dybde og bredde i diskussionsindlæggene.

Jeg har lært meget

Og vi er kommet vidt omkring når vi har drøftet de mange emner som det historiske materiale rejste. Jeg har lært rigtig meget om forholdet mellem udenlandsk mission og lokal kirke, om missionsstrategi, om forholdet til lokalt samfund og kultur, om synet på vestlig kolonialisme, om betydningen af kaste-system og klan-strukturer når der skal drives mission osv. osv. Det har også været meget interessant at sammenligne det som de etiopiske studenter kommenterede i de forskellige tekster, med det som er kommet frem når jeg har undervist i de samme fag på DBI.

Dertil kommer at der er store perspektiver ved at undervise netop på EGST. Studenterne repræsenterede kirker hvis samlede medlemstal er omkring 15 mill. hvilket udgør ca. 18 procent af Etiopiens befolkning. Og så er ham fra Den Etiopisk Ortodokse Kirke ikke talt med! Selvfølgelig når indflydelsen fra tre ugers undervisning ikke ud til alle disse mennesker. Langt fra. Men i modsætning til hvad jeg troede inden jeg kom til EGST, er der ikke tale om studenter som lever i et verdensfjernt akademisk miljø uden jordforbindelse. De er alle meget aktive i det kirkelige arbejde, mange i lederpositioner, og det gør at det de møder i undervisningen, bliver direkte omsat i det etiopiske kirkeliv. 

Nu skal jeg så i gang med den mere kedelige del af arbejdet, nemlig at rette eksamensopgaver og give karakterer. Det skal bare overståes. Heldigvis kan jeg se frem til,at hele familien skal deltage i missionærkonferencen i begyndelsen af februar. Det bliver rigtig spændende. Jeg regner med at kunne hente megen inspiration til mit daglige arbejde med at uddanne missionærer på DBI.

Finn Aasebø Rønne