Nyhedsmail
fra Bodil og Peter Lanting 5. december 2009

Familien Lanting

Bodil, Peter, Mathias og Daniel

 

Danish Evangelical Mission
 P. O. Box 743
Hawassa, Sidamo
Ethiopia
E-mail: peter-bodil_lanting@remove-mesil.org

For små bogstaver?

Har du svært ved at læse teksten, så klik her

Så får du mailen i din browser, og nu kan du forstørre teksten med browserens zoom funktion.

 

Giv en gave nu

Klik her og giv en god gave til Bodil og Peters arbejde i Etiopien.
  

Ændringer?

Hvis du vil afbestille Bodil og Peters fællesmails, så klik her.

Har du fået ny e-mail adresse eller ny postadresse? -  klik her.

Kære alle.

Vi har fejret første søndag i advent og nød at have Mathias hjemme på lang weekend fra skolen i Addis. En kollega kunne tage Mathias med hertil fra Addis tidligt fredag morgen, som var en muslimsk helligdag, og eleverne havde endnu en fridag mandag da skolens lærere skulle holde møder. Daniel var blevet inviteret med til Djibouti sammen med to norske venner og den enes far, så ham så vi ikke noget til i denne omgang.

Oversættelseprojektet netop nu

Oversættelsen af Gammel Testamente er slut. Der mangler stadig lidt mht. korrekturlæsning samt en computergennemgang for at sikre at ingen vers er faldet ud undervejs.

Nu prøver vi at samle støttekirkerne til en ny sprogkommite. Bibelselskabets lokale medarbejder indkaldte seks kirker til et møde den 26/11, sendte breve med dagsorden og ringede dagen forinden til alle kirkekontorerne for at minde om mødet. Og alle svarede de at de ville sende en eller to repræsentanter. Vi ville have gennemført mødet hvis bare fire forskellige kirker havde været repræsenteret. Men da vi havde ventet i over en time, var der stadig kun folk fra Mekane Yesus og katolikkerne, så vi bad for arbejdet, fastsatte en ny mødedato (17/12) og gik hver til sit.

Literacyarbejdet

Literacyarbejet (læse- skriveundervisning) kører ikke så mange steder, men det er stort at opleve glæden hos dem der har lært at læse og nu kan fordybe sig i Salmernes Bog. Når Peter er med synodeledelsen ude i distrikterne, møder de folk som virkelig har brug for Sidama Bibler, som jubler når de hører at deres bibel er på vej – og som er skuffede når de hører at det endnu vil vare år før den bliver tilgængelig.

Ny Testamenter

I mellemtiden prøver vi med god hjælp fra Mekane Yesus kirkens koordinator, Gallo, at få bibelselskabet til at give os et overslag over hvad det vil koste at genoptrykke de eksisterende Ny Testamenter. Både Mekane Yesus og katolikkerne er ivrige efter at få Ny Testamenter igen, især hvis de kan fås til en overkommelig pris. Behovet er stort i områderne syd for Hawassa, men de kirkeledere som vi har med at gøre her i byen, har nok i deres amhariske bibler.

 Jeg talte med Father Adelmo, som er katolikkernes ansvarlige for bibelspredning, om at vi må være advokater for dem der ikke bliver hørt mht. genoptykning af sidama Ny Testamenter. Hans svar var klart og utvetydigt: Ja, ve os om vi ikke gør det! Så vi er flere der trækker i trådene for at gøre det muligt. Tak for al støtte og forbøn også i denne sag.

  • Vær med til at bede for arbejdet med at samle kirkerne så vi kan komme igang med revision af Ny Testamente, og bed for mødet den 17/12.
  • Og bed for arbejdet med at få genoptrykt Ny Testamenter hurtigst muligt. Dels at få bibelselskabet til at bestille trykningen (som normalt foregår i Hong Kong), dels at skaffe pengene til trykning, transport m.m.

Hermed mange kærlige hilsener og ønsket om en velsignet adventstid fra os i Hawassa,

Bodil