Vi kan høre på flere af jeres hilsener og også se på vejrudsigten at den længe ventede sommer måske er ved at være på vej til Danmark, hvilket I vist også trænger til.

Hernede er vejret næsten modsat. Vi er for alvor kommet ind i regntiden, hvilket betyder at der kommer voldsomme regnskyl hver eftermiddag og nogle gange også om aftenen. Det er ikke så varmt om dagen, men til gengæld bliver det heller ikke så koldt om natten.

Arbejdet i Hawassa

Vi har nydt at være i Hawassa selv om vi ikke har opnået alt hvad vi havde håbet på.

For Peters vedkommende har der været problemer med at få lov til at komme i gang med arbejdet. Det har vist sig at der er kommet nye regler omkring arbejdstilladelser. Førhen har det været sådan at det var nok at den ene ægtefælle havde arbejdstilladelse, for at begge kunne få lov at arbejde, men det er lavet om nu så begge skal have tilladelsen. Hvis den ægtefælle som ikke har arbejdstilladelse, alligevel arbejder, kan det få den konsekvens at den arbejdstilladelse som er givet til den anden, bliver annulleret, og det vil vi ikke risikere.

Dette har betydet at Peter har brugt noget af tiden på at fremskaffe sine uddannelsespapirer så der kan søges om arbejdstilladelse til ham også.

Derudover har de i Mekane Yesus Kirkens udviklingsdafdelinbg, DASSC, som Peter skal arbejde under, heller ikke helt overblik over hvilke arbejdsopgaver der ligger til ham, så det har de nu fået et par ekstra måneder til at få styr på.

For Gittes vedkommende har de tre måneder budt på masser af arbejde og spændende oplevelser. Hun har sammen med Abraham været på besøg i forskellige kirker i synoden for at møde og snakke med søndagsskolelederne og menighederne.

En af turene gik til et sogn i Argere Selam hvor vi fulgtes med synodeledelsen til årsmøde. For at komme op til kirken, som var vært for årsmødet, måtte vi gå det sidste stykke. En tur på 1½ time op ad bjerget. (Da vi skulle ned igen tog det kun 50 min.). Besøget bød på god forplejning med masser af wasa, kærnemælk og en sodavand til dessert søndag. I kirken var vi til gudstjeneste og drøftelser, vi fik solgt bøger på lokalsproget sidaminja og snakkede med lederne af søndagsskolerne i sognet. Vi nyder det hver gang vi får lov at møde lokalbefolkningen og høre deres ønsker til vores arbejde.

Læs om endnu en spændende tur her.

Det hun ikke har opnået, som hun havde håbet på, er at blive bedre til amharisk. Vi ved at det der virkelig sætter skub i sprogindlæringen, er når vi kommer ud i arbejdet og møder sproget i vores hverdag. Desværre taler de mennesker vi har besøgt og har haft møder og samtaler med, sidaminja, som vi slet ikke kender noget til, så der har absolut ikke været nogen udvikling på det sproglige område. Det hun nu må overveje, er om hun vil arbejde videre på at få lært det amhariske sprog noget bedre – en stor del af sidamaerne kan amharisk som andet sprog, men bruger det kun hvis de udtrykkeligt bliver bedt om det – eller om der skal skiftes til sidaminja som vil være det sprog hun naturligt vil møde mest. Der vil ikke blive tale om et nyt sprogskoleforløb men om at lære det i ”marken”.

Tilbage i Addis Abeba

Den sidste måned har Peter og Gitte været tilbage i Addis Ababa for at få otte uger mere på sprogskolen. Vi nyder at være tilbage i vores ”gamle” hus og at have pigerne hjemme igen.

Vi mangler nu yderligere fire uger på sprogskolen, inden vi er færdige til at holde nogle ugers sommerferie. Motivationen til at blive bedre til sproget efter vi har været i gang med arbejdet i Hawassa, er bestemt ikke blevet mindre – også selvom det lokale sprog er sidaminja - for på kontoret og i de større byer kan de fleste snakke amharisk. Så må vi jo se om vi har mod på at bruge lidt tid på at lære endnu et sprog når vi er ude i de mindre landsbyer, hvor en del af befolkningen som sagt ikke kan amharisk.

Sommerferie på Bingham ...

Fredag den 18. juni fik pigerne ferie fra Bingham Academy. Selv om de havde glædet sig til ferien, er det ikke helt så sjovt at få ferie her som det plejer at være i Danmark. Ferien betyder nemlig at mange afslutter deres ophold/arbejde i Etiopien og rejser hjem. Det gælder både elever og lærere på Bingham, så samtidig med at der blev ønsket god ferie, skulle der også siges farvel til alt for mange som pigerne er blevet rigtig glade for.

Fredag middag var vi inviteret til grill-afslutning på skolehjemmet som jo lukker ned efter sommerferien. Da det som før nævnt er regntid nu, passede det med at det begyndte at regne lige da kødet skulle på grillen, så det foregik med paraplyer over grillen. Selvom der også her var mange at sige farvel til, havde vi en rigtig god eftermiddag.

Den foregående lørdag havde vi været på udflugt med skolehjemmet hvor der var ridning og grill på programmet. Selv om pigerne er flyttet hjem til os, var vi inviteret med hvilket betyder at de har haft mulighed for at få en god afsked med både elever og voksne.

… og i skole igen!

Pigerne har dog ikke mærket meget til at de har fået ferie, for kan man tænke sig; deres forældre har besluttet at de skal gå fem uger på sprogskole! Vi nyder at have pigerne med hver dag, og det virker også til – her efter de første syv dage – at pigerne synes det er ok. De nyder at kunne hilse ordentligt på hushjælp og vagter. Heldigvis går vi kun i skole om formiddagen, og vi er enige om at vi vil give os selv lov til ikke at lave lektier hele eftermiddagen, så vi skal nok komme rundt og få lidt ”ferie oplevelser” så som biografture, besøg i pandekagehuset, på café og spise is osv.

Skt. Hans aften

Vi havde besluttet at tænde bål herhjemme Skt. Hans aften og så invitere alle danskere og nordmænd inden for rækkevidde til at komme og være med. Men – alle danskere og nordmænd var enten rejst hjem eller kørt på ferie her i landet, så det endte med at vi fejrede aftenen sammen med de to amerikanske familier som på det tidspunkt boede i gæstehuset. De kendte ikke til vores tradition, men vi havde en rigtig hyggelig aften. Hernede er det mørkt allerede kl. 19, så vi kunne nyde bålet hele aftenen. Der blev spist både hotdogs og ristede skumfiduser, men midsommersang blev det dog ikke til.

Afsked med Annie

Tirsdag den 29. juni tog vi afsked med Annie som har været pigernes dansklærer i år. Familien Lanting kom til Addis så alle DEM ansatte kunne mødes til fælles afskedsmiddag inden Annie blev kørt til lufthavnen – så altså endnu en afsked at tage.

Vi er meget spændte på om det lykkes at få ansat en god dansklærer til næste år. Det er en af de ting som desværre ikke er faldet på plads endnu. Vi håber og beder til at der vil være en som vil føle sig tilskyndet til at tage den opgave på sig. Det sidste vi har hørt, er at der er gode ansøgere i stakken, så bed om vejledning til at vælge den/de rette til jobbet.

Besøg i pigernes nye ”hjem”

Det er nu faldet på plads hvor pigerne skal bo næste skoleår når Peter og Gitte igen flytter til Hawassa. Tre organisationer, hvoraf DEM er den ene, er gået sammen om at oprette en boarding (skolehjem) for ”deres” store børn i Addis Ababa. På boardingen vil der komme til at bo seks unge i alderen 12-17 år. Boardingen kommer til at ligge på en compound hvor flere af pigernes klassekammerater bor med deres familier, så selv om det bliver et nyt sted med nye mennesker, er det alligevel ikke helt ukendt. Lederne af boardingen bliver et hollandsk ægtepar som pigerne også kender allerede da de kommer i samme kirke som os i Addis Ababa, og han har arbejdet som lærer på Bingham indtil nu. Det bliver spændende til den tid at få dem startet op på et nyt sted, men vi tror på at det vil blive et godt sted for dem at bo.

Fredag den 2. juni var vi på besøg på compounden. Peter og Gitte går på sprogskole med et par som bor samme sted og som sidder med i det udvalg der arbejder med oprettelsen af den nye boarding, og de havde inviteret os på frokost så vi bagefter kunne se det hus pigerne skal flytte ind i. Det er et rigtigt dejligt sted og også et godt hus, så pigerne er meget positive.